Tivoli

I går tog vi i Tivoli. Normalt tager vi i Tivoli onsdag før Kristi Himmelfart, men en sjælden gang imellem støder onsdag før Kristi Himmelfart sammen med 9. klassernes sidste skoledag, og så tager vi i Tivoli dagen før Store Bededag.















De andre klubber i Rødovre havde vist glemt aftalen om at bytte dage, for vi mødte ikke nogen af dem. Til gengæld havde vi nærmest haven for os selv, og det var der ikke nogen af vores børn, der brokkede sig over.

Vejret var skønt - koldt ganske vist, og overskyet - men ikke koldere, end varmt tøj holdt os varme, det var vindstille, og selvom meteorologerne havde lovet det anderledes, kom er ikke en dråbe regn.
Vi regner med at vejrudsigten var en del af forklaringen på, at der var så få mennesker i Tivoli i går.

Vi havde alle børn med hjem, men også på børnefronten var turen nogen anderledes end normalt. Aldrig har vi haft så mange børn med, der blev væk fra hinanden uden at vide det. Vi gør ellers meget ud at at snakke med dem om, at ingen må gå rundt alene.

Alligevel blev de konstant væk fra hinanden - uden at vide det. Igen og igen mødte vi børn, alene eller i grupper og spurgte efter makkeren eller resten af gruppen, uden at få et særlig interesseret svar. Mange havde svært ved at vente på hinanden, når den ene ville prøve noget, og den anden ikke ville.

De formåede at glemme tasker rundt om ved forlystelserne, en enkelt glemte sine briller, og tilbage på skolen manglede en telefon. Den var heldigvis blevet fundet i haven, og kan afhentes i dag. En af de små drenge havde så lidt overblik over økonomien at han hårdnakket påstod at nogen måtte have lynet lommen i hans bukser op og taget hans penge - og ladet nogen blive tilbage... Han havde heldigvis storebror med, så han også nåede at få noget at spise.

En enkelt spise for meget og blev dårlig efter et par vilde snurreture. Han samlede kræfter på plænen sammen med Louise, mens hans gruppe prøvede flere vilde ting. Da han var ved at være klar, og hjernevindingerne igen svingede havde han store overvejelser omkring hvor mange milliarder det mon havde kostet at opbygge hele Tivoli med forlystelser, blomster og bygninger.

Et par stykker vendte hjem med chokolade i kæmpeformat, de store drenge rendte rundt med fjollede parykker og pigerne havde fine balloner. Vi voksne hyggede os mest alene - børnene ville hellere selv. Med tilbageblik på de mange (flest fra tredie klasse) der hele tide blev væk, skulle vi måske have insisteret på at følges med flere end de to, der ikke måtte gå uden voksenopsyn.





Det blev mørkt inden vi skulle hjem. Ti minutter senere end sidste mødetid, var alle samlet, bussen ventede og der var en noget mere mat stemning på turen hjem, end ud. Glade øjne og blanke blikke fra børn, der havde haft en skøn dag, sagde farvel inden de alle forsvandt sammen med de ventende forældre.


På mandag spørger de hvornår vi tager af sted igen.