søndag den 19. februar 2017

Nød lærer nøgen kvinde... eller noget


Jeg plejer ikke at være monogam omkring strik. Måske derfor er det lidt mærkeligt at jeg lige nu kun strikker strømper.



De tre igangværende strømper har været vidt omkring, og jeg må indrømme at jeg holder mere af de tynde pinde, end jeg troede muligt.

Med den monogame tilgang til strik er et helt andet problem dukket op. De tynde firkantede strømpepinde jeg strikker på, kan kun fåes i en længde på femten centimeter. Femten centimeter er fine at strikke med, men de korte pinde betyder at hver eneste gang jeg henter strikketøjet op af en taske, er en eller flere masker faldet af en eller flere pinde.

I går morges kom jeg i tanke om de to pakker Fimo, jeg købte for længe siden med et helt andet formål, og som stadig ligger uden at være brugt. Et par timer senere kunne jeg tage de stadig varme, men nu hærdede dimser jeg havde flikket sammen ud af ovnen og sammen med elastik og perler forvandle dem til noget brugbart.







Jeg aner ikke hvad sådan nogle dimser hedder. Jeg har set princippet før og med hætter for enden af de små pinde, er der dels ingen masker der falder af pindene, ingen pinde, der arbejder sig ud af maskerne eller pinde der pludselig har boret sig ud gennem poser og tasker i forsøget på at slippe væk.

Om Fimo holder i brug, vil den kommende tid vise. De holdt fint i aftes, men om materialet er holdbart i længden må komme an på en prøve.

Umiddelbart er de kræmmerhusformede dem jeg vil lave flere af. Både fordi de var nemmest at lave, men også fordi de med lidt tilretning kan vise sig at sidde rigtig godt over de små pinde.



Jeg er nok nødt til at lave flere. De her er jo tilpasset femten centimeters pinde, men jeg har også længere pinde. Samtidig fik min søster lige indskudt i aftes at de gerne aftager karklude. Jeg gav dem tre for et års tid siden. Tre karklude som de ikke umiddelbart synes var en fantastisk gave.

De har ændret mening. Den ene er allerede slidt i stykker. De gamle, gennemprøvede multiklude har ikke kun tabt til de hjemmestrikkede på miljørigtighed. De er ganske simpelt faldet for de strikkede. Og hvem kan sige nej til sådan en forelskelse?

Der venter vist karkludestrik i fremtiden.





4 kommentarer:

  1. Geniale strikkepindehætter du har fremstillet, sådanne burde jeg have haft på mine strømpepinde dengang for mange år siden i folkeskolen, hvor der var en der syntes det var sjovt at skubbe mig ind i en af drengene fra min klasse. Jeg endte med en strømpepind stikkende ud af håndleddet - heldigt at den ikke stak ud af maven på klassekammeraten :)
    I dag strikker jeg strømper og alt andet på rundpind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Janne, jeg ville også være afskrækket efter sådan en oplevelse.
      Jeg holder meget af rundpinde, men jeg kan bedst lide strømpepinde til små ting. Sådan er vi heldigvis så forskellige :)

      Slet
  2. Super god løsning. Spændende om Fimo'en holder i brug.

    SvarSlet
    Svar
    1. Unikarina, ja det bliver spændende :)

      Slet