mandag den 13. februar 2017

Fingerløs varme


Jeg strikkede pulsvarme til Daniel inden jul. Han blev glad og efterspurgte mere.





Da det Geilske sjal var slut, havde jeg en bunke rester, som sammen med et par andre rester af samme kategori blev omdannet til tre par fingerløse vanter i størrelse Daniel.

Skulle de være til mig, ville jeg gerne have lidt mere længde over fingrene, men Daniel vil helst have dem helt som de blev. Det er noget med mere plads til fingrene, som der er hårdt brug for i computerverdenen.



Han fik dem i lørdags, sammen med et par bøger, flere havde købt. Han drog af med både bøger og bon, så de kan byttes til de næste i rækken af en lang serie.

Vanterne blev omgående taget i brug. Og bedst af alt valgte han det par som jeg selv bedst kan lide. Altså var jeg ikke helt på afveje, da jeg besluttede at et par fingerløse pulsvarmere godt kan starte samme sted og vokse til to forskellige farver.









Design: Fingerløse vanter efter egen opskrift.

Opskriften har jeg tidligere skrevet ned her.


Garn: Rester af Kauni både ensfarvet og flerfarvet ren uld.

Det var ikke meget der gik til, de tre par vejer tilsammen 77 gram. 


Pinde: 3 og 3½ mm strømpepinde.


Størrelse: De sidder tæt på både mine og Daniels hænder. Anders tør ikke prøve dem, der er ingen tvivl om at de vil være for små.







Bemærkninger: Der er ikke meget andet at sige, end at det var skønt at slippe af med de små rester og skønt at se glæde, da de blev pakket ud.

Har du lyst til at se flere billeder af pulsvarmerene, kan de ses lige her på Ravery.




4 kommentarer:

  1. Lækkert, er selv super glad for mine luffer so kan åbnes til fingerløse, genialt når man går med hund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan jeg forestille mig :)

      Slet
  2. Kan godt forstå de faldt i god jord, de er så smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, jeg tror helt ærligt ikke at smukhed betyder alverden i Daniels verden. Men det kan vi andre selvfølgelig være ligeglade med :)

      Slet