søndag den 24. januar 2016

Ud i tøvejret


I går gik jeg i Fakta. Emilie synes det var en fantastisk ide, og jeg tænkte at det passede meget godt med en lidt længere tur.


Frostvejr


Det viste sig at der er længere til Fakta, end jeg gik rundt og troede. Hjemturen var lang, og jeg kunne mærke hvordan jeg gik langsommere og langsommere.

I dag gik vi den anden vej. Ned til den gamle branddam. Sammen med Emilies kamera. Jeg “poserede” og Anders styrede kameraet. Det lykkedes mig at slå blitzen fra - som kameraret mente skulle være slået til. Jeg fik så undervejs slået datomarkering til. Det sidste er jeg ikke helt tilfreds med, men det får være.

To færdige projekter. Den lange trøje, der blev færdig for et par dage siden og den lille fine cardigan, som så tumpet ud på mig, dengang den blev færdig, og jeg endnu ikke var opereret.

Nu er der billeder. Planen er at præsentere i morgen. Jeg gider ikke nu.


Frostvejr


Vi gik tilbage i tøvejret, hånd i hånd, mens vi vendte Verdenssituationen og blev enige om at mad udefra lød som en god ide.

Måske passer turen til Fakta i morgen.

Jeg har ikke mere morgenmad!


2 kommentarer:

  1. Det tager tid at komme sig efter et så stort indgreb. pas nu godt på dig selv :)

    SvarSlet