torsdag den 28. januar 2016

Min dag i køkkenet


Køkkenskriveri

Køkkenskriveri

Køkkenskriveri

Køkkenskriveri

Køkkenskriveri


Jeg fik vist lovet at stå for maden i dag. Altså tænkte jeg, at jeg hellere måtte planlægge dagen grundigt, og fik tidligt lavet en liste over indkøb.

Siden jeg så Jane Faerbers ide til bagte blomkålsris har de rumsteret i baghovedet. Det samme har hjemmelavet dukkah, og når nu hun præsenterede begge ting på een gang. I køleskabet lå oksekød og i kolonialskabet mængder af både chokolade og nødder.

Jeg kom tidligt af sted. Købte ikke mere end jeg kunne bære, og havde cyklen med som trækdyr. Hjemme var der masser af tid til at sidde stille inden jeg slog rod i køkkenet. Der er ikke noget af det der har taget lang tid, men nu trænger jeg til at sidde igen. Det er der heldigvis tid til.

Jeg fik lavet dukkah og chokolademousse. På komfuret putrer en stroganoff og klar til en tur i ovnen står blomkålsrisene og venter. De skal bare have tyve minutter og der stadig længe til vi skal spise.

Emilie har dobbeltvagt i dag. Hun startede i morges i vuggestuen (skole) og drønede direkte videre til butikken (arbejde). Hun har lukkevagt, så hun helt sikkert både sulten og træt når hun kommer hjem.

I dag skal hun ikke sulte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar