Efter nytåret

Nytåret var fint i år. Vi stod på altanen ganske få minutter over midnat, godt pakkede ind og beundrede alle stjernerne i det fjerne. Og tættere på.

Jeg kan godt lide fyrværkeri. Når det er langt nok væk til at knaldene ikke er for høje og tæt nok på, til at se. Sådan plejer det at være hos os.

Lige neden for i landsbyen, som byggeriet nedenfor kaldes, bor kun pensionister, og de plejer ikke at fyre af. Det betyder at affyringerne kommer lidt længere væk fra, og det kan jeg sandt at sige bedst lide.

Da krudtet fra forsiden af huset pludselig bevægede sig i en retning over taget og papir begyndte at drysse ned over os, havde jeg fået nok. Da havde vi stået der længe, og mange skud havde lydt fra den anden side af blokken.

Så mange at jeg regnede med at vejen udenfor hoveddøren ville være fyldt med efterladenskaber, da jeg i går gik ud og kiggede på verden.

Men sådan var det slet ikke. Vores gårdmænd havde været tidligt på færde. Over alt var pænt ryddet og jeg måtte helt ud af vores boligblokområde, før jeg stødte ind i efterladte, affyrrede raketter og store kanonkasser.

Så var de der også.