mandag den 4. januar 2016

En lille lyserød knop


Babyskildpadde


Med Emilies ord i baghovedet om en hel masse lyserøde dyr, kom jeg i tanke om de små skildpadder, der dukkede op i slipstrømmen af Heidi Bears Store havskildpadde. Jeg har aldrig haft lyst til at lave havskildpadden… men de små. De er fine.

Så vidt jeg kan regne ud, har jeg fat i den rigtige, når jeg dedikerer opskriften eller vejledningen til babyskildpadden til Cindy Eggelston. Den lille skildpadde kræver blot to sekskantede afrikanske blomster, lidt sammenhækling og en flok fastmasker fordelt på ben og hovede.

Det tog ikke lang tid.

Emilie har valgt at alle hendes lyserøde hæklede dyr skal have blomsternavne, eller navne udledt af blomster. Hun har en Rose, en Lilje og en Viola. Adspurgt skulle skildpadden selvfølgelig hedde knop.








Design: Modificerede Baby Turtle Instruktioner af Cindy Eggelston.


Garn: Lyserødt bomuldsgarn. Fyld fra en IKEApude.

der gik ikke mange gram garn til skildpadden.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: 12 centimeter i længden, 9 centimeter i bredden og 6½ centimeter i højden. Fyldt og med øjne af perler vejer den hele 29 gram.


Babyskildpadde

Babyskildpadde


Bemærkninger: Hovedet blev lidt skævt, og selvom jeg har forsøgt at overbevise om det modsatte, mener Emilie ikke den vil gøre sig på et hårspænde. Det sidste tror jeg.

Jeg er ret begejstret for den fine luftmaskekant på skjoldet.


Har du lyst til at se flere billeder af skildpadden, kan den ses lige her på Ravery.


4 kommentarer:

  1. Dejligt samarbejde I har ; du leger og hun glædes :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis Miri, og hvem kan klage over en sådan fordeling :)

      Slet
  2. Hvor er den sød, den luftmaskekant ser ret interessant ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, den er lidt tidskrævende, men meget fin :)

      Slet