Tse Bighanilini

Eller Zig-Zag Cardigan, som den mere mundret hedder. Tse Bighanilini er navaho for stedet hvor vand løber mellem sten og zig-zagsnoningerne er en immitation heraf. Ifølge designeren.

Det er længe siden jeg startede på zig-zaggerne – to år – og jeg var som nok noget mindre dengang. Den sidder i hvert fald til. En gang sidste år fik jeg for alvor gang i den, efter at den havde henslæbt temmelig meget tid nederst i en kurv, mere end een gang.

Jeg troede bestemt at jeg havde nok af det tynde lækre uld, der er resterne fra trøjen jeg strikkede til Anders for længe siden, og som han tit bliver spurgt om, hvor han har købt. Men enten var der ikke nok, eller også har jeg fået forlagt halvdelen. Jeg har fornemmelse for det sidste, men det er endnu ikke dukket op, så måske er det det første.

Om ikke andet betød det, at projektet her – sammen med en tunika, der stadig ligger og venter på det sidste – var grunden til oplevelse af at have strikket mange flere langærmede trøjer end de tre jeg endte med. Sidste år.

Jeg kan ikke huske hvor mange gange, jeg nåede at strikke ærmerne om. Men det var mange. Længe troede jeg, jeg havde rigeligt garn, så det ene ærme blev strikket til fuld længde. Dernæst viste det sig at det andet ærme ikke havde helt samme mønstergentagelse som det første. Så strikkede jeg kanterne langs for og hals, for at vide præcis hvor lange ærmerne kunne blive, og fik ideen at tilføje Pacalina som brede kanter. Det virkede ikke rigtig godt kun med Pacalina i ærmeenderne, og med den mængde garn jeg brugte på kanter langs for og hals, blev ærmerne skåret helt forkert. Om igen, nu med Pacalina langs kanter for og ved halsen og ærmerne strikket med uld til sidste centimeter og Pacalina til længden føltes korrekt.

Det var mange gange. Jeg har glemt hvor mange. Til gengæld synes jeg den blev god.

Også selvom den lå et par måneder og ventede på de helt rigtige knapper. Knapper jeg måtte helt ind til Handler, før jeg fandt.

Design: Zig-Zag cardigan af Hanna Maciejewska.

Garn: Tynd lambswool fra Garnudsalg. Det var et engangstilbud og købt den eneste gang jeg endu har besøgt garnlageret i Gug. Pacalina farve 34, fra samme sted. Begge garner er tynde og blev for begges vedkommende strikket dobbelt.

Trøjen er let. Der gik kun 140 gram lambswool og 33 gram pacalina til projektet.

Hertil 14 knapper af kokos.

Pinde: Rundpind 3 mm.

Størrelse: Large.

Bemærkninger: Jeg strikkede både halsudskæringen og ærmegabet en smule dybere. Ærmegabet fordi ærmerne var meget smalle, halsudskæringen fordi det så bedre ud. Jeg fulgte anvisningerne til halsudskæringen som Jettshin har beskrevet på Ravelry.

Jeg strikkede brystindsnit efter den meget udførlige beskrivelse i opskriften, og prøvede mange gange for at få zig-zaggerne til at passe med barmen.

For at få vidde nok over hoften tog jeg ud til 4 masker i de lodrette retriller mellem snoningerne og i både ret og vrang i ribben ved siden.

Ærmerne strikkede jeg bare lige ned, uden andre indtag end helt oppe ved ærmegabet. Jeg er ikke god til stramt om håndledet og pacalinaen sammen med ingen indtag gav i sidste ende en udadgående effekt. Ulden sidder til gengæld pænt til. Ren win win.

Har du lyst til at se flere billeder af cardiganen, kan den ses lige her på Ravery.