tirsdag den 12. januar 2016

Herlev tur - retur


Det blev en lang dag – i torsdags, da jeg tidligt mødtes med min mor, der havde lovet moralsk opbakning og underholdning til langt ud på eftermiddagen, hvor jeg endelig kunne iføre mig hospitalets fine beklædning, overlade styringen til en portør og begynde turen mod lettelse i maveregionen.

Inden da var der tid til at tale med lægen, som viste sig at være kikkertekspert. Det betød at jeg kunne undgå et meget stort snit, og i stedet få et langt mindre sammen med en temmelig hullet mave.

I praksis betød det at fire huller – det ene i navlen – gav plads til kikkert og værktøjer, hvorigennem hele den indledende og lange del af operationen foregik. Da alt var skåret løs, alt lukket af og den forstørrede livmoder skilt fra livmoderhals og livmodertop og resterne syet sammen, blev den nu aleneliggende livmoderkrop stoppet i en pose. Posen blev hevet ud gennem et forholdsvis kort snit i bikinilinien, hvorefter den blev skåret i mindre stykker og blev hevet ud i – sagde lægen – store klumper, før posen til sidst kunne passere igennem, med sikkerhed for at intet var glemt.


Smil på asfalten


Operationen tog omkring fem timer. En del mere end jeg havde forventet, men kikkertoperationer tager længere tid. Anders tog af sted i noget han troede var god tid, ringede undervejs og fik at vide at operationen var slut. Han nåede at føle en smule utilstrækkelighed, inden det viste sig at der var taget fejl, og han endte to en halv time uden for opvågningen, før operationen var slut, jeg var kørt fra operationsstuen og Anders blev lukket ind til opvågning.

Det vil være synd at sige jeg var særlig klar. Min tidsfornemmelse virkede ikke særlig godt, men jeg var der vist et par timer eller tre. Klokken var vist nok tæt på elleve før den samme portør som tidligere, kørte mig tilbage til afdelingen. Vi blev enige om at Anders skulle hjem og i seng, inden endnu en arbejdsdag, og jeg skulle have noget søvn.

Der er mange lyde på en hospitalsafdeling. Hvile er godt, men søvn som sådan udeblev. Sådan er det nok, og med en smule mad i maven gik natten alligevel forbavsende hurtigt.

Tidligt fredag formiddag kom lægen tilbage, fortalte om operationen og at han havde gjort mig nihundrede gram lettere. Jeg har senere googlet mig til at en normal livmoder vejer et sted mellem halvtreds og hundrede gram, mens den fuldt udspilet ved en graviditet når en vægt omkring et kilo. Det gør unægteligt de nihundrede gram noget lettere at forholde sig til.

Han mente også at jeg hurtigt ville komme på benene, at jeg så ud til at have det fint og at han ville udskrive mig på stedet. Jeg fik lov at blive, og nåede vist også at sove i løbet af dagen, indtil Anders havde fri, og kunne komme forbi og hente mig. Det var rart, for lige i det øjeblik lægen sagde: Nu udskriver jeg dig, blev jeg en smule panisk, og tænkte, Men jeg kan ikke selv tage hjem…


Det er nemmere at sove hjemme.


20 kommentarer:

  1. Kæreste Pernille
    Det er en større omgang du har været igennem. Jeg ønsker dig rigtig god og forhåbentlig hurtig bedring kærlig hilsen Evi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Evi, det går fremad, ingen tvivl om det :)

      Slet
  2. Godt det er vel overstået og 900 gram er meget, dog ikke så meget som de 2.200 gram det fibrom, jeg fik fjernet for 2,5 år siden vejede og det var så uden nogle af mine kvindelige organer, da jeg valgte at beholde dem alle som en også selv om en mandlig læge på det nærmeste blev stik tosset over, at han ikke måtte fjerne dem, for som han sagde: "Du er fyldt 40 år og har ikke mere at bruge dem til", men det er min krop og det er mig og kun mig, der bestemmer over den og jeg har ikke fortrudt mit valg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, jeg tror det er en arbejdsskade, ikke at det på nogen måde er i orden. Men for få siger fra. Mine fibromer voksede inde i livmodervæggen, og kunne ikke fjernes uden at fjerne resten. Men det krævede en hel del tanker, inden jeg var klar til at sige ja.

      Slet
  3. Dejligt at du er kommet godt gennem operationen. Rigtig god bedring😊

    SvarSlet
  4. Dejligt at høre, at alt gik godt, selv om det var en langvarig operation. Rigtig god bedring til dig, hvor er det dejligt, at du har nogle omkring dig, som passer på dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, de er guld værd, specielt når jeg føler mig alt for sølle :)

      Slet
  5. Hvor er det godt, det er gået som det skulle, rigtig god bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lydert, det går vist helt som det skal :)

      Slet
  6. Dejligt du er på denne side af operationen. God rekreation. :) Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Inger, det var rart at få det overstået. Jeg vidste godt min vejrtrækning var besværet af tryk, men det var først da jeg vågnede efter operationen, det gik op for mig hvor meget :)

      Slet
  7. Kære Pernille
    Dejligt at læse at du er kommet godt ud på den anden side. Godbedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Garnløkken, det er rart at være hjemme igen :)

      Slet
  8. velkommen hjem og pas nu godt på dig selv og tag den med ro:-) God bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, du kan tro jeg tager den med ro. Jeg synes jeg sover hele tiden. Den romantiske forventning om at sidde i sofahjørnet med strikkepindene er fuldstændig udeblevet :)

      Slet
  9. dejligt at det hele er gået planmæssigt !

    SvarSlet
  10. 900 gram! Er du da tosset! Dejligt, at det hele gik nemt og godt. Det er så smart med de der kikkerter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, det er utroligt hvad de kan :)

      Slet