mandag den 2. juni 2014

Lillebitte


I 5.A har de gang i projekt kylling. I en rugemaskine ligger et æg for hver elev i klassen og i dag var de første tre små dunede kræ klækkede.


Lillebitte kylling


Jeg har aldrig før været så tæt på så lille en kylling. Ej heller nogensinde rørt ved sådan en lille en. Det har jeg nu.

Ikke bare er de supersøde, også børnene er supersøde. Ingen af dem råbte højt og alle var meget opmærksomme på, at de skal være stille (eller ikkelarmende) omkring kyllingerne. Og det selvom skolen var slut for i dag.

Kyllingerne bor midt i klassen, når de kommer ud af rugemaskinen. Den nyeste lille kylling var helt ny, endnu våd og lå under varmelampen, mens den med mellemrum forsøgte at rejse sig op.


Lillebitte kylling


Planen er vistnok at de skal have kyllingerne i klassen en måned. Hvad der så skal ske ved jeg ikke... Anders mente at så er de mad... Om de skal på græs undervejs er jeg heller ikke klar over, men jeg kan forestille mig det bliver sjovt svært at undervise, når de alle er klækkede.

Og det er i hvert fald ikke sidste gang jeg skal forbi og kigge på kyllinger.

4 kommentarer:

  1. Uha den ser sød ud - spændende med en rugekasse i klassen, det har jeg aldrigt hørt om før :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aslaug, det har jeg heller ikke, men mon ikke de har en lærer, der ved noget om det. Jeg synes i hvert fald det er et superspændende projekt :)

      Slet
  2. Hvor er den sød. Vi har høns i haven og de er et par mdr., de er først begyndt at lægge æg de sidste 3 ugers tid, og til Anders, så er der godt nok ikke meget mad i en 1. mdr. kylling, når den ikke står i bur og kun spiser hele tiden ;0) Håber de får et godt hjem enten på skolens område eller hos nogle private.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, jeg tænker heller ikke der er meget mad efter kun en måned :) Og så kan jeg ikke forestille mig andet end, der er tænkt på hvor de skal hen, når ungerne har lært noget om biologi og kyllinger.

      Slet