Så smelter jeg lidt

Vi sagde farvel i fredags. Farvel på flere planer. Mange planer.

Vi sagde farvel til kolleger. Til Steffen, som efter fyrre år går på pension. Vi sagde farvel til skolen som vi kender den. Vi sagde farvel til børn og voksne. Til forældre, og alt det vi kender.  Jeg sagde farvel til Caféen, der har været det faste holdepunkt gennem de sidste elleve år. Vi uddelte knus og vi fældede et par tårer.

Jeg fik fine gaver, og så smelter jeg lidt. Men mest smeltede jeg, da Emilie tog med fredag formiddag for at overrække en gave til hver af de to lærere, der har betydet allermest for den skolegang hun har haft de sidste fem år. Hun var ligeglad med at den ene ikke længere er tilknyttet klassen, hun vidste godt hvem der skulle have.

Og lige der, midt på gangen, omgivet af knus og glade ønsker for fremtiden.

Lige der fældede jeg en tåre.