Havde han så bare sagt undskyld

Hvad som helst. Andet end at få det til at lyde som om intet nogensinde kunne være hans skyld...

Emilie og Samar gjorde et fantastisk stykke arbejde i madteltet i fredags. Emilie havde sin fine kjole på, for vi skulle jo klædes ud, og hvilken lille pige har ikke ønsket at være en ægte cirkusprinsesse?

I kampens hede, fik hun kødsaft ned over forstykket og på kanten, da kjolen fejede hen over en sø på bordet. Det er ikke pænt, og når ønsket er at have lige netop den fine kjole på i morgen til dimmisionsfesten, så var der ikke meget tid at spilde.

Jeg tænkte at en omgang rens ville være det bedste. Men kunne det nåes? Jeg tog kjolen under armen i går formiddags og kørte omkring Rødovres eneste renseri. Her spurgte jeg mere end een gang, om det overhovedet ville være muligt at nå. Kunne det ikke lade sig gøre, ville jeg hellere tage kjolen med igen.

Manden tøvede noget. Fortalte at butikken er lukket onsdag og at kjolen dermed skulle nå at være klar til i dag. Han fablede om at den skulle renses to gange og han vidste ikke rigtigt.... Altså spurgte jeg igen, og sagde endnu en gang at jeg hellere tog den med mig og pletfjernede hjemme, end lod den blive til en tvivlsom aftale.

Han endte med at love, at i dag klokken fire kunne vi hente den. Jeg spurgte endnu en gang på vej ud af døren, men det var sikkert. Tirsdag klokken fire. Godt så! Da Emilie stod i butikken i dag, var han ikke engang begyndt at rense den. Emilie kunne ikke lide tanken om at bede om at få den med, og tog tomhændet på arbejde.

I ørene havde hun en sang om at han aldrig havde lovet, at det ikke var til i dag, og at hun kunne hente den i morgen senest klokken to.

Æv! Tænkte jeg, og opdagede til min fryd at jeg lige kunne nå forbi renseriet på vej hjem. Altså stoppede jeg ved Centret og Imerco, hvor Emilie kunne overdrage renserisedlen og jeg kunne sætte af igen.

Vel fremme fik jeg samme sang. Garneret med en besked om at han ikke kunne huske nogensinde at have aftalt noget som helst med mig, og at den først skulle være færdig i morgen. Jeg ville bare have kjolen. Ikke en eneste lille bitte undskyldning fik jeg med på vejen. Heller ikke da jeg pegede på skiltet, der fortæller om lukket onsdag og henførte til hans egne ord om at den ville være klar i dag klokken fire, fordi onsdag ikke var en mulighed.

Det var så sidste gang jeg satte mine ben i den butik!

Hjemme allierede jeg mig med Det store Husholdningsleksikon og Google. Et par hvide viskestykker over strygebrædtet, koldt vand, en svamp og en håndfuld knappenåle har været min redning.

Kødsaft på lyserødt tyl kan ses når kjolen hænger på en bøjle, men prøv at find det på det enkelte lag stof. Det er jo gennemsigtigt. En hånd under er umuligt... for en hånd er næsten samme farve som indtørret kødsaft. Til gengæld virker det at sætte knappenåle i alle de små pletter mens kjolen hænger, lægge det yderste (og ramte) lag tyl fladt på viskestykkerne og duppe masser af vand på de små pletter. Det går næsten væk af sig selv, det sidste kræver måske en lille smule mere duppen med svampen.

Tyl bliver hurtigt blødt, når det vaskes. Jeg håber det her virker. Pletterne er i hvert fald væk. Kun er der lidt tilbage i kanten, men det skal Emilie næsten selv have lov at prøve at fjerne, når hun kommer hjem.

Gassen er gået lidt af ballonen, jeg er knap så sur mere... men jeg synes alligevel for en enkelt gangs skyld, det var værd at tale grimt om andre.