Vilde planer og ideer

Dengang det var forår, var der marked i Odense. I Pakhus16.

Længe inden markedet løb af stablen, spurgte Karina om ikke jeg havde lyst til at slå pjalterne sammen og være fælles om en bod. det gad jeg i hvert fald. Vi måtte dog opgive igen, grundet alt for meget uløst logistik. Men tanken var plantet.

For godt fjorten dage siden, faldt jeg tilfældigt over endnu et marked. Denne gang i vores del af landet og med udsigt til at muligheden kunne blive mulig, fik jeg straks fat i Karina, som heldigvis var lige så interesseret som jeg.

Siden kunne jeg ansøge, vise billeder og blive godkendt. Betale for stand og mentalt begynde at finde på og finde frem.

Nu er det så min hjerne er begyndt at finde de mærkeligste og undrende ideer frem. Det formelig vrimler med tiltag, der presser på for at blive prøvet af. Noget er ligetil og let at gå til, mens andet kræver alt det, jeg ikke lige har indenfor rækkevidde. Fælles for det hele er, at intet er gennemtænkt, intet viser nærmere vej og alting kræver mere end finpudsning.

Det betyder at der sker langt mere indeni end udenpå, og jeg kan mærke at det første sted det smitter af er lige her. Bloggen. Skriverierne bliver ustabile, jeg har intet at berette, og måske går jeg ligefrem hen og bliver kedelig.

Sådan er der så meget og lige nu er det her, jeg er. Vrimlende indeni og trækken mig hen i et hjørne udenpå. Et af den slags hjørner, hvor der er plads til store armbevægelser, kun jeg selv kender til.

Det føles ret godt – og så er det jo ikke så skidt endda.