Køkkenskriverier

Formiddagen er sprunget afsted. Vaskemaskiner har trillet i kælderen, mens lige dele strik og køkkenrengøring har delt tiden under taget.

Jeg er slet ikke færdig, tiden nærmer sig afgang. Jeg er dog overbevist om at skabet under køkkenvasken skinner inden jeg går. Lige nu står det i blød. Ikke nogen dårlig ide, siden min sidste fikse ide i forhold til køkkentjans er røget i luften.

Jeg besluttede at nu kan vi få køkkenet en uge hver. Først Daniel, derefter Emilie, siden Anders og så mig, inden vi kan begynde forfra. Første omgang er nået til mig, og med unger der forstår køkkenet som opvaskemaskinen og en kæreste, der har brugt de sidste otte år på at overbevise mig om at han og køkkener går rigtig godt i spænd… men åbenbart har glemt hvordan… så trænger det skab altså.

En god ting kom han dog med – ham den glemsomme kæreste – der skal selvfølgelig være en voksen mellem børnene. Hvorfor tænkte jeg ikke på det? Til gengæld har jeg besluttet at der skal skinne, inden jeg overdrager til nogen som helst.. og så har jeg ellers tænkt mig at være den grumme mor, der trækker ynglet tilbage og tilbage og tilbage til køkkenet igen og igen, til de har været hele vejen rundt.

Gad vide om det giver noget godt resultat…