Som en port over Jyllingevej

Jeg var alvorligt bange for, at de mange vandgange lørdag ville give bagslag med mere end forkølelse til følge.

Søndag startede også temmelig nedslående, men efterhånden som morgenen gik over i formiddag, forsvandt de fleste følelser af nedslåenhed, og jeg besluttede at trodse de sidste og tage til Frederikssund og gode veninder.

Det var en god beslutning.

På vej hjem krydsede jeg Jyllingevej. Lige inden, var de første dråber, til noget der heldigvis ikke blev til mere, faldet.

Inden jeg krydsede, faldt mit blik på himlen, og jeg måtte stoppe op og nyde synet.

En fuld regnbue i de smukkeste farver (ikke meget anderledes end alle andre regnbuer – men smukke) stod som en port over Jyllingevej. Jeg kunne ikke rumme den fulde bue på kamerarets sparsomme plads – men den var der.

Da jeg havde stået lidt, dukkede endnu en bue op. En bleg afart af den første. Men lige så fuld og med en spændvidde helt som den klare.

Dobbeltbuens skyggebue var svær at fange med den digitale optik. Så I må tro mig, når jeg siger den var der.

Jeg blev stående længe. Det var godt, for da først pedalerne igen satte kurs mod hjem, forsvandt buerne ikke bare bag mig, men helt og aldeles, for længere fremme på ruten havde luften ikke den rette sammensætning af krystaller, der kan fremvise de smukke farvespil på himmelrummet.