Lige som jeg altid har gemt de mindste stofrester, for det kunne jo være de en dag kunne bruges, tager jeg mig selv i at gemme de mindste papirstykker med farvestrålende klatter på, for det kunne jo være…
Og det kunne være. Bunken med afklip og udrevne sider blev delt i bunker, små stykker klippet ud, foldet og flettet.
Nu har jeg en bunke armbånd, som måske kan sælges. Nogen som de er, andre med procelænsknapper eller andet pynt. I hvert fald gad jeg godt lave knapper.
De er hyggelige at lave, og bunken kunne snildt udvides, for der er stadig rester og udklip. Samtidig er det et overskueligt projekt. Selv når man som jeg klipper til flere ad gangen.
Om lidt har Daniel lavet pandekager. Det dufter og selvom mine ændrede kostplaner ikke giver meget rum til pandekager af kridhvidt hvedemel, skal der være plads til synd, når det føles rigtigt. Jeg spiser gerne en pandekage .. eller to … eller tre.
Hvor er dine armbånd fine.
SvarSletGod appetit med pandekagerne.
Der skal være plads til synd, for ellers bliver det så surt det hele.
God weekend.
Kh. Dianna
Tak, Dianna.
SvarSletDet er rigtigt at bliver alting for surt, duer det ikke. Men faktisk oplever jeg slet ikke at det er surt. Jeg har taget et valg, jeg kan mærke det er godt for min krop, og det jeg spiser smager godt - faktisk ind imellem på grænsen til syndigt.
Men det betyder ikke, at jeg ikke ind imellem spiser noget jeg ikke bør :)
Du er sgu så kreativ Pernille. Det er herligt. Glæder mig til at se jer i morgen.
SvarSletKnuuus
Tak Henriette og i lige måde :)
SvarSlethej Pernille vil du ikke fortælle mig hvordan du laver de armbånd jeg syntes de er vildt fede og vil rigtig gerne vide hvordan de bliver lavet :):):):):)
SvarSlet