Jeg synes ellers altid, jeg først ser de gode tilbud, når de er væk og det er for sent. Men for en gangs skyld var jeg heldig.
Thinkingspace ryddede ud og jeg købte ind. Muligheden stod og blinkede foran mig, stort set samtidig med at Tøsebarnet mener sig totalt uden vinterovertøj. En smukt turquis jakke, som næppe holder varmen hele vinteren – men den tid, den sorg.
Pakken ankom netop som jeg var på vej ud ad døren. Jeg takkede og postbuddet glædede sig over ikke at skulle ned fra tredie uden aflevering. Ned i kurven røg den, og kom først op igen, da Tøsebarnet kom fra skole.
Nok stod mit navn udenpå, men jeg havde ingen mulighed for indblanding, mens oplukningen stod for døren. Sikkert godt det samme.
Udpakket blev den straks prøvet. Måltagningerne viste sig at passe og den sidder nærmest, som var den lavet til hende. Den lille rift på indersiden af åbningen er vi begge gået i tænkeboks over, hvad vi bedst gør ved. Jeg nok mere end Emilie, der mente at min kreativitet nok skulle finde en løsning.
En løsning, jeg hellere må have klar temmelig straks, for jakken er taget i brug, og kender jeg Tøsebarnet ret, kommer den ikke af foreløbig.
Endnu engang må jeg bare se i øjnene, at jeg ingen anelse havde om, hvad det ville betyde at bevæge mig ind i blogosfæren, men hvor har det givet mig mange dejlige oplevelser - af alle mulige slags.
Jeg kan godt forstå, Tøsebarnet blev glad for jakken, den er jo perfekt til hende - og sikke da en skøn farve
SvarSletDen er rigtig fin, Lydert :)
SvarSletHold nu op, hvor er den flot til hende. Godt, at vi fik den leveret videre, så den kunne komme til nytte, glæde og brug. :-)
SvarSletThinkingSpace, hun er rigtig glad for den :)
SvarSlet