torsdag den 19. marts 2009

Øv, øv og atter øv!


Virusangreb!

krokus

Min computer har været ustabil gennem længere tid. Den er flere gange kommet med fejlmeddelser, været mærkeligt langsom, gået helt i stå etc.

Den blev reformateret og vi startede helt forfra, men ligemeget hjalp det.

Nu skete det igen – en høj biptone og ingen kommunikation overhovedet!

Anders har arbejdet på højtryk de sidste dage, slettet alt uden mulighed for at gemme de ting jeg havde liggende og reinstalleret … nu er det så min tur til at hente programmer og få den til at se normal ud igen. Første skridt var at ændre farve på skrivebordet.

Vi tror virus er kommet gennem mailprogrammet, så nu tør jeg ikke længere bruge den mailadesse og det program jeg plejer. Jeg tør ikke længere tro på det indbyggede mailprogram, og satser i stedet på en gratismail, der forhåbentlig er bedre beskyttet, end windows egen.

Bare tanken om alle de steder jeg skal ændre til ny adresse, gør mig helt svedt..

Foråret er for alvor slået igennem, og mens jeg har undværret computeren, (næsten helt uden abstinenser) står krokusbåndet på plænen foran rådhuset i fuldt flor og mellem buske og træer titter der alle steder farveeksplotioner frem.

4 kommentarer:

  1. åh hvor er det ærgerligt! Jeg håber du havde taget backup af dine billeder mm.
    Må man spørge hvad der får dig til at tro at det er mailprogrammet, der er årsagen? I havde vel antiviriusbeskyttelse på ikke?
    Jeg har selv i dag modtaget en advarsel fra mit internetskjold om et ukendt program "Bonjour Service", som forsøgte at fungere som internetserver og kunne være en trojansk hest, som kunne overtage kommandoen, så bliver man altså lidt urolig. Det er møgirriterende at man altid skal være på vagt og jeg stoler aldrig helt på at min computer er sikker, selvom jeg gør mit bedste for at beskytte den.
    Jeg håber du slipper for mere bøvl med din denne gang.

    SvarSlet
  2. Desværre Evi, havde jeg ikke fået backup af det sidste jeg har gemt!

    Jo, vi skulle gerne have virusbeskyttelse på. Kæresten min og hans kammerat, der også arbejder med computere til dagligt, har flere gange sagt noget om at Outlook (som var det mailprogram jeg brugte før) ikke altid er lige godt i forhold til virus.

    Samtidig ved jeg ikke om "nogen" har være på forbudte sider eller hvad der er sket, men jeg har gennem længere tid oplevet at få den ene spammail efter den anden - ganske mange om viagra og andre temmelig pornografiske emner.

    Da jeg til sidst også modtog mails, der efter sigende var sendt fra mig selv, kom tanken om virus gennem mailprogrammet næsten af sig selv.
    Jeg har ikke åbnet nogen af de mails jeg har fået. Jeg har ikke kunne finde ud af at komme udenom dem på anden måde end bare at slette uden at læse, men overskrifterne kunne jeg se.

    Nu prøver jeg i hvert fald at skifte til en anden mailudbyder, der efter geniernes mening skulle være mere sikker :)

    SvarSlet
  3. åhh det var synd du mistede noget.
    spammails er altså også irriterende og når de så ligefrem bliver sendt med din egen fra-adresse, så kan jeg godt forstå at du ikke synes det er sjovt. Min søn har også været ude for det, men det var igennem messenger. Han sagde der var mange der havde oplevet det og slettede dem også bare.
    Hvis man højreklikker på en mail og kigger i egenskaber, detaljer og meddelelseskilde kan man se indholdet delvis uden at åbne mailen. det gør jeg af og til, hvis jeg er i tvivl om det er noget jeg skal se.
    Jeg håber det hjælper du skifter mailudbyder.

    SvarSlet
  4. Det håber jeg også, Evi :)

    SvarSlet