Brunch

For år tilbage var jeg med en anden veninde på minicruise til Oslo. Dengang gik vi efter ankomst op i byen og fandt et fantastisk sted at spise brunch. Senere tog vi ud til Vigelandsparken – jeg synes skulpturerne derude er fantastiske og vil gerne se dem igen, men det var ikke målet for denne tur.

Vores første mål var at finde det fantastiske brunchsted. Jeg kunne ikke huske hvad det hed og kun vagt i hvilken retning det lå, men jeg havde en ide om det og når jeg samtidig er i besiddelse af en rimelig god sted- og retningssans fandt vi også stedet i første forsøg.

På båden serveres en udemærket morgenmadsbuffet med det hele til en rimelig pris, på restauranten vi fandt serverede de desværre ikke længere brunch, og så mest ud som om, de ikke vidste hvad det var.

Vi gik videre ud i byen og spurgte i en butik efter et sted med brunch, blev vist ned ad et par gader og rundt om hjørnet til en café der skulle kunne opfylde vores ønske. Caféen var nem at finde, men lukket.

I ventetiden fandt vi en hyggelig lille skomager, der kunne reparere mine støvler, der bestemt har set bedre dage og nu begyndte at give op. En italiensk skomager, der lå på den hyggeligste sydlandske plads med sol og måger og duer i massevis.

Endelig åbnede caféen, men brunch havde de ikke. Vi blev mere og mere kede af ikke at have benyttet tilbudet på båden og ledte videre. Undervejs mødte vi Kong Christian d. 4.  før vi endelig fandt et sted der reklamerede med brunch.

En sølle tallerken med brød, spejlæg, maltrakteret salat, pomme frites og en lidt kedelig juice. Måske var det bedre end jeg synes, men nu havde jeg lige sat næsen op efter den store brunchbuffet med pandekager, frugt og friskpresset juice.