lørdag den 7. marts 2009

Succes og narrestreger

 garderobe

Endnu engang slog vi vores egen rekord, knap 200 børn blev lukket ind til en fest med drøn på.

Der blev danset – specielt forhøjningen, der de sidste gange vi har holdt fest, er blevet stillet frem midt på gulvet, lokker de mere eksibisionistiske af både tøser og drenge til rytmiske bevægelser.

Der blev rappet af et par lokale drenge. De kom forbi og gav et nummer … eller syv.

Der blev drukket så meget vand, at vi løb tør og måtte hælde postevand i store kander og sætte kopper frem til fri afbenyttelse.

Der blev lavet fis med ungerne i døren… Der er for eksempel rigtig mange børn i Rødovre, der faktisk tror på at deres sygesikringsbevis har en firecifret kode, de skal kunne udenad eller at et kryds med en  untraviolet tush (der bliver brugt så de voksne bedre kan finde ud af, hvem der er inde og hvem der er ude), vil ændre farve, hvis der er alkohol i blodet….

Der blev løbet i pendulfart frem og tilbage i garderoben, hvor ungerne gratis kan hænge deres tøj og nøgler og tasker og mobiltelefoner og…. De får et nummer, så de kan få deres ting igen og kommer så i løbet af aftenen og henter en 10’er, når de skal have en sodavand, hænger en trøje når det er blevet for varmt, eller tjekker om de har venner på mobilen…

Der var også forunderligt nok rigtig mange, der fik smidt deres numre væk, hvilket skabte en del utilfredshed da ca 200 unger skulle have deres tøj udleveret, og dem uden numre blev bedt om at vente til sidst!

kapselkædeDer blev også uddelt en pris, som nok kræver lidt historie… Vi har en spasmager af en kollega, der igen og igen formår at få skovlen under andre. Aldrig noget ondt, altid på den gode måde.

Sidste gang vi holdt fest, endte vi med et hav af kapsler, som jeg uforsigtigt kom til at foreslå ham at lave en måtte af.

Det resulterede i at min søde kollega fik kapslerne med hjem, med besked om at smugle dem ned i min taske eller lomme eller noget.

Da jeg tredie gang tog min søde kollega i at forsøge at gemme kapslerne i min taske, mente jeg de måtte retur… I samme øjeblik opstod ideen om en kæde og en pris.

Han fik kæden overrakt under stor festivitas og synes det var afsindig morsomt, og helt i orden at nogen andre endelig fik skovlen under ham. Samtidig synes han det var ekstra morsomt at flere af ungerne i løbet af aftenen fik ønsket ham tillykke :)

Der er stadig to fester tilbage i år, gad vide om vi kan overgå os selv igen næste gang?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar