Det er svært at være teenager. Mellem specielt tøserne opstår der grupperinger og konflikter, der kan være svære at løse.
Ofte er modellen at to eller flere bliver uvenner, når så vennerne bakker op, opstår grupper, der kan stå stærkt overfor hinanden.
Måden der bakkes op på er oftere med til at optrappe konflikten, end at nå frem til en løsning, samtidig kan det være svært at finde frem til den egentlige konflikt, når der ud over de oprindelige to, måske er 5-6 piger mere. Optrapningen ender også ofte i nye konflikter, ingen rigtig kan gøre rede for.
Et ikke særlig tænkt eksempel kunne være to piger, der normalt er meget sammen, pludselig bliver uvenner og sure og aldrig mere vil være sammen.
De to har hver især veninder, der “hjælper” ved at være uendelig enige om at den anden er rigtig dum. Måske opstår et skænderi mellem de to piger, som veninderne overhører og en af veninderne mener den anden går for vidt, siger alt for mange grimme ting. Veninden føler bestemt hun hjælper, når hun så efterfølgende sender en sms til den anden pige indeholdende beskyldninger og nedgørelser.
De to piger bliver igen gode venner og pludselig står den hjælpende veninde som den onde, der har blandet sig og sagt grimme ting…. konflikten kører og kører….
Vi havde sådan en konflikt i dag. Heldigvis har jeg en fantastisk kollega, der altid rammer rigtigt, når der skal mægles og historien gøres klar.
Hvor ender disse konflikter, når hjælpen måske ikke er så meget hjælp og hvornår sker der endnu et overfald, når der hen ad vejen bliver brugt skyts som ældre brødre og familie? Under snakken kom det frem, at den artikel i lokalavisen om en 13-årig pige, der er blevet overfaldet groft er en vi kender, en pige som dem selv!
Hvor er vi på vej hen?
Ja, det er virkelig uhyggeligt, Pernille, vi har samme artikler i vores lokalavis.
SvarSletMåske bude man lære om mobning, mens man går i skole - i hvert fald ser jeg samme tendens på mit job, så det er ikke kun unge piger, der dyrker den 'sport' ...
Det er uhyggeligt!
SvarSletJeg og mine kolleger arbejder rigtig meget mod mobning, men det betyder ikke, det ikke sker - vi møder det igen og igen. Min oplevelse er er mobningen og overfaldene og bekrigelsen af hinanden drejer mere og mere i en retning, jeg bestemt ikke bryder mig om.
Jeg tror det er et samfundsansvar, vi skal allesammen lære at gebærde os overfor andre, helt fra vi er små.
For du har jo ret Madame, de små bliver store og tager det med - desværre :(