fredag den 20. marts 2009

Kan man sove på forhånd?


I aften og nat skal jeg på netcafe – sidde 8 timer sammen med 12 unger og en kollega og spille computer.

Jeg ved jeg bliver træt!

Vi gjorde det sidste år. Det var en fornøjelse. Jeg troede på forhånd at jeg undervejs ville falde sammen af træthed og ikke kunne gennemføre de 8 timer fra 10 aften til 6 morgen foran en computer.

Men der sker noget, når man sidder så mange sammen uden mulighed for at gøre andet ( ikkeryge lokalet i den lokale netcafe har nok store skærme og gode stole, men man sidder som sild i en tønde). Det overraskede mig, da der pludselig var gået de 8 timer.

Jeg er dog ikke mere naiv, end jeg godt kan regne ud, at jeg ikke længere er 14 og ikke bare kan fortsætte og fortsætte og fortsætte. Planlagt er allerede at de 4 timer mellem vi lukker til vi mødes igen i aften til fællesspisning inden turen går mod netcafeen, skal bruges på søvn.

Måske skulle jeg også tage mig en lille en på øjet i løbet af formiddagen, inden jeg skal på arbejde…

Arbejdsdagen i dag skal mest af alt gå på forberedelse af aftensmaden. Vi skal have lasagne, det er så let. Forbered alting, læg det hele sammen og bag delvist og smæk den i ovnen, lige inden vi skal spise i aften. Så er det klaret :)

Ungerne mener jeg skal spille Counter Strike med dem… det tror jeg nu ikke. Jeg tror jeg holder mig til WoW – det ved jeg hvad er!

I morgen derimod – der skal jeg sove, helst hele dagen…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar