Endnu en dag brugt sammen med maleglade børn og micropensler!
De to heksesøstre er nu helt færdige og mængden af umalede figurer ved at være slut.
Som jeg tidligere har skrevet, er min samling noget broget og bestemt ikke særlig stor. Jeg råder over 6 figurer, og med 4 helt færdige og en mere på vej, bliver jeg nok nødt til at investere i nogle flere. I hvert fald hvis ugens projekt skal gøres mere permanent.
Interessen for maling af spillebrikkerne er tilsyneladende så stor, at ideen om en ugentlig dag meldte sig i går. Da jeg nærmest i forbifarten luftede tanker om en sådan, meldte flere af ungerne ud, at så ville de gå ud og købe en æske selv, for skal der males hjemme, bliver det ikke til noget.
Jeg gider godt, men så skal jeg også have noget at lave og kunne inspirere med.
Måske jeg alligevel skal besøge den lokale rollespilsbutik, der også handler med Warhammer. Den lukker lige om lidt, og har for øjeblikket ophørsudsalg med nedsatte priser.
Det er altså sjovt – det her :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar