Emilie har været i svømmehallen sammen med en veninde.
Kommer du ikke og henter os?
Lød det fra telefonen.
Selvfølgelig gør jeg det.
Sådan et par tøser skal da ikke gå alene hjem i mørke.
Da jeg kom ned, sneede det. Store eventyrsagtige bløde snefnug af den slags, der smelter på tungen. Sne af den slags, der i gadelygternes skær ligner eftervirkningerne af en voldsom pudekamp. Det lagde sig tungt overalt. Græs, stier og buske var dækket af et hvidt lag.
Forår er dejligt, men sådan et snefald er hyggeligt.
Inden vi nåede hjem, var sneen holdt op med at falde og det hvide forvandlet til sjap, der gjorde føret glat, hvis ikke vi passede på.
Nu ligger et rødøjet pigebarn, med tårerne trillende ned af kinderne, og slapper af og satser på øjendråberne, vi heldigvis kunne finde, begynder at virke. For hvorfor finde dykkerbriller, når det er meget nemmere uden, under vand med åbne øjne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar