En frisk brise

Det er ikke mange børn vi har i Klubben for tiden. Der er ingen tvivl om, at det er et luksusproblem - det er lidt kedeligt, når der kun er et barn - men omvendt er det skønt at børn i dag bruger mere tid sammen med deres familier i ferierne, end at de bliver sendt i institution.

Jeg ved godt den tendens stadig findes, vi ser det bare ikke.





I går besluttede vi at skulle ud af huset. To drenge mødte op, de ville gerne noget med vand, men den ene havde ikke badetøj med. Berit foreslog en kanalrundfart, den ene dreng havde aldrig sejlet i Københavns Havn, de ville begge gerne med, og så var det ellers af sted.

Vi havde den skønneste tur, med de mest velopdragne børn, der bare hyggede sig, synes vi voksne var lidt fjollede, og bestemt ikke sagde nej til en is, efter frokosten var spist.







Der var skønt med vind i håret gennem havnen, den lille havfrue var omsværmet på land, toppen af Frelser Kirke skinnede i solen og til trods for den mere vindstille og svedfremkaldende tur gennem Christianshavn, var det dejligt at sejle rundt derude i den bagende sol.

Hvorfor Nikolaj Kirke har fået ring på, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tænker det har noget med Kunsthallen at gøre.





Da turen var færdig, steg vi af i god ro og orden, og drengene takkede helt på egen hånd guiden og mente hun var god til at fortælle. Så er det skønt at være på tur.

I dag har jeg fri, og jeg har i stedet en aftale med Rose, mens Sille skal tapetsere.