Onsdagsmasker

Jeg sprang over i sidste uge. Både den engelske og den danske version. Livet, og døden, kom i vejen, men nu er jeg klar igen.

Mens dagene gik, jeg kørte mere i tog end jeg plejer, og bøger, sammen med strikketøjet, var en fast bestanddel af  indholdet af min taske. Den sidste bog i serien om Henning Juul blev slugt i rekordfart og flere af mine strikkeprojekter er vokset med adskillige centimeter. Her jonglerede jeg mellem flere forskellige og står derfor ikke med noget helt færdigt. Endnu.

Nu er tempoet sat ned, jeg både læser og strikker stadig, og specielt de sene nattetimer, hvor søvnen ikke vil indfinde sig går på at læse. Sådan er det lige nu. Det er helt i orden, jeg ved jeg finder søvnen igen, og at sorgprocesser viser sig på mange måder. Min handler blandt andet om manglende søvn.















Læse:

Jeg afsluttede som sagt femte del af serien om Henning Juul. I Thomas Engers Banesår bliver alle de mange spørgsmål fra den underliggende historie sat sammen og puslespillet går op. Det er hæsblæsende action og jeg var underholdt hele vejen.

Det var lidt ærgerligt at læse sidste side og lukke bogen. Jeg vil have mere, og måske er det værd at dykke ned i resten af hans forfatterskab. Eller i hvert fald sætte næsen op efter nye udgivelser.

I stedet startede jeg - igen - på Ken Follets Den evige ild. Jeg var startet, men valgte Henning Juul, fordi Ken Follets mursten føltes for stor at have i tasken. Det er længe siden jeg læste de to foregående bøger om Kingsbridge og opførelsen af den store katedral. Denne gang er historien hoppet et par hundrede år frem i tiden, klostret er nedlagt, men der er stadig masser af dramatik i den lille by.

Jeg er nået næsten tohundrede sider ind i bogen, og føler mig underholdt. kapitlerne er overskuelige og historien strækker sig over hele Europa. Jeg opgav at læse videre i går, da inkvisitionens spion forsøgte at afdække hvor protestanterne i Paris mødes til gudstjenester. Om han finder ud af det er endnu uvidst, men min viden om den virkelige historie betyder, at det ikke er umuligt.


Strikke:

Da jeg i maj tog til Roskilde og det lille fiberfolk marked, var det med et specifikt projekt i tankerne. Ysolda Teaque havde allerede dengang lanceret datoerne til et mystisk sjal. Jeg skulle bruge tre farver, der blendede ind i hinanden, og valget faldt på uld fra Uld & Co i skønne grønne nuancer..

Jeg købte fire nøgler og holder det fjerde og mørkeste tilbage. Måske er der nok i de tre, måske ikke. Som jeg læser oplægget til opskriften, vil jeg kunne tilsætte den mørke, hvis den lyse skulle løbe ud.

Det er et hyggeligt projekt, jeg er færdiggjort det tredie clue og mangler sådan set bare at tage billeder til fremvisning i gruppen på Ravelry. Lige nu er delene delt i to, hvornår og hvordan de kommer til at hænge sammen er spændende.

Næste del kommer på mandag. Der håber jeg at være i Stockholm, men mon ikke jeg kan få plads til projektet i kufferten.