Zorba

Vi havde aftenåbent. En superhyggelig aften med det sørgelige aspekt, at alle først melder sig til i sidste øjeblik.

Vi synes vi har prøvet alt, vi ved ikke hvordan vi kan råbe op, så tilmeldingerne kommer med tid til at planlægge på forhånd. Vi prøver videre, forsøger med nye vinkler og undrer os igen og igen over hvorfor.





Efter pizza - vi kunne ikke nå at købe ind - og rundbold, var der pludselig kun en halv time tilbage. Allerede under maden strømmede græske Zorba-toner mod os fra fællesrummet. Der var dans. Ikke et stort hold, men helt sikkert et hold, der hyggede sig.

Inden vi så os om var halvdelen af vores unger med. Gamle og unge mellem hinanden. Grin, latter, alvor og forsøg på at følge med.

De ville ikke hjem, da forældrene kom og hentede.

En enkelt spurgte om skolen var blevet en danseskole?

En slags, kunne jeg svare, og glædede mig i mit stille sind over lærdom om andre kulture.