Svanevig

På det nordlige Lolland ligger Bandholm, en lille havneby omgivet af vand, tæt ved Knuthenborg Safaripark og med veteranjernbane mod Maribo.





Vest for den lille havn og det fashionable Bandholm Hotel, omgivet af roemarker og med udsigt mod vandet, ligger Svanevig Hospice. Det er et forholdsvis nybygget sted, med store værelser, egne terrasser, mad lavet på stedet og kompetent personale.


I onsdags flyttede min far ind.

Hans almene tilstand til trods, fejler den øverste etage ikke noget. Hans til tider tørre humor har fået et noget mere morbidt træk, men ellers er han stadig god for en snak, historier fra gamle dage, og jeg tager mig selv i at spørge ind til de gamle historier, jeg har hørt gennem hele min barndom, men aldrig rigtig husket.





Han er klar til det sidste kapitel af livet. Han føler sig afklaret og tager tingene som de kommer, nyder at blive passet på og vartet op. Har talt lidt med nogle af de andre beboere og er ved at lære hvordan hverdagen på et hospice hænger sammen.

Vi havde egentlig planlagt at blive og spise med i går. At fejre Sankt Hans sammen. Men vi havde misforstået hinanden, nåede ikke at blive meldt til og tog i stedet hjem, tidligere end forventet.

Vi blev enige om at det var en god plan. Den bedste i går, for dagen have været lang. Jeg tog tidligt hjemmefra, mødtes med min søster i toget og sad i min fars hus i Nakskov, sammen med min far inden klokken blev halv elleve.

Hvad skulle med? Hvad er vigtigt for ham, at vi får med og hvad vil vi gerne have. Vi fik styr på det meste, pakkede det han skulle have med og spiste frokost hos Anni, inden turen gik videre mod Bandholm.




Både min far og Anni var trætte, da vi brød op og tog hjem. Det gav dem mulighed for at hvile sig, inden aftensmaden og arrangementet senere på aftenen. Det gav også os mulighed for at lære busrute og togstationer nærmere at kende.

Jeg tænker vi får en et endnu bedre bekendtskab med begge, inden kapitlet er helt forbi.