Liebe

Hverken Anders eller jeg kommer fra familier, der smider om sig med gaver på alverdens mærkedage - eller husker dem.





Både fars og mors dag kommer og går herhjemme, uden vi husker der og jeg indrømmer at jeg heller ikke altid husker fødselsdage.

Men jeg huskede det faktisk i går, havde store planer om at sende tillykke'r i løbet af dagen i dag, men så glemte jeg det igen. Lige indtil Emilie og jeg stod oppe i centret på vej hjem, og stoppede foran udsalgsbordet hos Imerco Home.

Kopperne fra Liebe stod på rad, de fleste ens, men pludselig stod Emilie med en ganske særlig en af slagsen.






Pludselig huskede jeg, greb den, sagde tak for fundet - den er helt rigtig og skyndte mig ind og købe.

Emilie lignede mest en, der synes jeg var tosset. Og forventede sådan set samme tossethed fra Anders.

Hjemme blev koppen pakket ud, modtaget ganske anderledes end Emilie forudsagde, fundet rar at have i hånden og takket for med et kys. Eller to.





For hvis man ikke skal huske dagen for femten års kærestehed - hvilken skal man så?