mandag den 25. juni 2018

Hæklet silkekjole


For længe siden sad jeg hos Sille og snakkede blandt meget andet om kjoler og materialer til Rose.





Hun er et varmt barn, og selvom uld er godt, er det måske alligevel ikke det bedste til lige hende. Inden jeg så mig om fandt Sille kasserne med garn frem, mente måske hun havde noget liggede, der kunne bruges, og som jeg kunne forvandle til babyoutfits.

Jeg fik to forskellige kvaliteter med hjem. Begge fra cones købt af en medstuderende, der havde butik i hjemmet, dengang vi begge gik på håndarbejdsseminariet. Der var tvivl om sammensætningen på den ene, mens den anden var klar og tydelig.

Hjemme viste en brandprøve at den første muligvis var en blanding af bomuld, men bestemt også en blanding af noget syntetisk. Det gider jeg ikke arbejde med, så Sille fik det tilbage ved førstkommende lejlighed.

Det andet derimod - råsilken - mente jeg nok at kunne forvandle til noget brugbart. Jeg havde bare glemt hvor hårdt og usamarbejdsdygtigt råsilke er at arbejde med. At jeg så samtidig nåede halvvejs gennem første version af kjolen, inden jeg kunne konstatere at den kom barnet aldrig i, gjorde ikke sagen bedre.

Det endte alligevel med en kjole. En kjole jeg har hæklet på med mellemrum - mest når jeg fra tid til anden glemte hvor ubehageligt den tynde silke var at arbejde med. Og senere med noget mere optimisme, da den nederste bort, som var lettere at have med at gøre, blev nået.








I søndags brugte jeg et par timer i selskab med Sille og Rose. Kjolen var med, og blev endda prøvet.. Halsen kunne have været tættere, men Sille er godt tilfreds, Rose kunne kravle i den og jeg forsøgte at skyde et par billeder i dårlig belysning og endnu dårligere sidestilling.

Der er ingen tvivl om at hun kan vokse i den. Den kan ende som en tunika med gamacher under. Sådan brugte jeg ærmeløse kjoler til Emilie. Og at hun bare fik den på over den dragt hun tilfældigvis havde på, synes jeg egenlig ikke gjorde kjolen ringere.

At billederne, ikke er blandt de bedste jeg nogensinde har taget, går nok. De giver et indtryk af det færdige resultat...











Design: Pima Cotton Dress af Mon Petit Violon.


Garn: Råsilke fra Silles lager. Købt engang i 90'erne, hvor jeg også købte og strikkede en skøn T-shirt-agtig bluse med hæklet forstykke. (Jeg husker det ikke som så usamarbejdsdygtigt dengang, men jeg er også siden blevet noget mere kræsen i forhold til garn)

Den færdige kjole vejer 66 gram.


Hæklenål: 4 mm.


Størrelse: Jeg brugte en mindre nål end opskriften lyder på, og hæklede efter anvisningerne til størrelse 3-4 år.







Bemærkninger: Jeg hæklede stort set efter opskriften, som er meget udførlig med fine billedeforklaringer.

Jeg tilføjede et par omgange af både det ene og det andet mønster ned over kroppen. Jeg kan ikke huske hvor mange. Jeg undlod kant på ærmet og lavede tre knaphuller i stedet for to.

Jeg har lært der skal være et ulige antal knapper. Jeg har vist sagt det før, men det ser simpelthen forkert ud i min optik, med kun to knapper.


Har du lyst til at se flere kjolen af kjolen, kan den ses lige her på Ravery.





6 kommentarer:

  1. Den er blevet så fin :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er den boet fin, jeg husker også hvordan råsilken er at arbejde med. Yndig lille pige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykke, jeg havde glemt det :)

      Slet
  3. Den er SÅ fin! Sikke et arbejde, men dejligt når det er så vellykket.
    Det er sjovt det med knapper - jeg har også lært, at det helst skal være et ulige antal. Ved ikke helt hvorfor, men synes klart, det er pænere! (Bortset fra skulderåbninger hvor jeg gerne sætter 2 i.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg er sikker på der skal være et ulige antal, fordi det er pænere :)

      Slet