Onsdagsmasker

Det er blevet onsdag, og for første gang i flere uger, skal jeg ikke tidligt op og til møde. Det er altså lækkert, og jeg nyder en onsdag uden tidlige mødetider, inden skoleårets to sidste onsdage igen byder på tidlige vækkeure og cykelture.

Det betyder ikke at jeg ikke arbejder. Når indlægget her er skrevet, vil jeg kaste mig over månedens nyhedsbrev, der for en gangs skyld ikke kun skal indeholde hverdagselementer fra SFO's tre afdelinger, men også mandagens eventyr ud i cykling og løb.

For hvem har ikke lyst til at dele uflatterende billeder fra en dag i fuld firspring med forældre og børn fra en hele skole - eller i hvert fald, dem der er tilknyttet SFO...















Læse:

Siden sidste uge har jeg afsluttet Thomas Engers Fantomsmerte. Den var god, den næste i serien er hentet hjem fra biblioteket og står på hylden og venter. Henning Juul endte med at samle alle dele sammen og fik hjælp fra flere sider til at sætte det endelige punktum. Undervejs var der hæsblæsende action og de mange løse ender endte med at give mening.

Også den bagvedliggende historie udviklede sig, og lægger op til mere i historierne der kommer.

For at holde en pause fra det hæsblæsende og blodige er jeg begyndt på Tradition og fornyelse af Bodil Steensen-Leth.

Bogen er femtende del af noget som var planlagt som en storslået Danmarkshistorie, der blev til i samarbejde mellem det Historiske Hus (som måske ikke længere har en hjemmeside) og forlaget Aschehoug, senere Lindhardt og Ringhof.

Bøgerne er skrevet af skiftende forfattere. De har alle omdrejningspunkt i store momenter af Danmarks historie og de store omskiftninger man ikke kan komme udenom på verdensplan. Hovedpersonerne stammer alle fra en fiktiv adelsslægt, bosat et sted på Fyn, der omgiver sig med konger og andre historiske personer.

Slægten - som også er hovedoverskriften på serien - starter i vikingetiden, med en mindre gård, der gennem tiden bliver en borg og senere en herregård. Serien har ikke fået særlig gode anmeldelser og personligt kan jeg godt forstå det. Det er ikke litteratur på højt plan, men jeg har alligevel læst mig gennem de fjorten tidligere bøger - der er vist to to tyve - med lange mellemrum.

Det er let læsning, der pakker historien ind i et spind af en historie, der sjældent er fantastisk, men som jeg alligevel synes er lidt hyggelig. Samtidig er kvaliteten forskellig med de forskellige forfattere, der hver især gør noget for den samlede historie.

Jeg forventer ikke stort, og måske derfor har jeg hygget mig med at læse de foregående bøger, omend det er længe siden jeg læste den sidste. Jeg kan godt lide historie, og selvom fiktionen til tider har været lidt søgt, kan jeg alligevel godt lide tanken om at bringe historien til live gennem fiktion.

Det er den samme interesse, der får mig til at sluge serier som Reign og Outlander på Netflix.



Hækle:

Jeg har ikke glemt sidste uges poncho. Den er heller ikke pakket længere væk, end den får lidt opmærksomhed ind imellem. Alligevel er det et andet projekt, der fylder mest i disse dage.

For et par år siden blev bedsteveninden til Emilie faster. Dengang hæklede jeg en blå elefant til den lille ny. Nu er en ny nevø på vej, og da Josefine spurgte pænt om ikke jeg ville hækle endnu et dyr, kunne jeg ikke andet end sige ja.

Denne gang skal det være en grøn flodhest. Pigerne kiggede farver sidste gang Emilie var på Fyn, og hun kom hjem med farvekoder til bestilling. Den skal være færdig til Josefine kommer på besøg i slutningen af måneden, så derfor har den lige nu førsteprioritet.

Desværre er jeg kommet i tvivl om jeg har fyld nok - ellers står der nok en tur til IKEA på weekendens program.

Under alle omstændigheder skal vi derud inden alt for længe, for sidste weekends tur til Lolland gav også luft for ønsker om hæklede dyr fra både søsteren min og Nicklas. Der skal selvfølgelig også hækles til det kommende barnebarn, så der står muligvis hæklede dyr på håndarbejdslisten den næste lange tid. Og det har jeg under ingen omstændigheder fyld nok til...