søndag den 28. maj 2017

Udplantning


I efteråret fik jeg akelejefrø af Henriette. Mange frø. I mange farver.





For et par år siden kastede Anders frø fra altanens akelejer i grams langs kanten af haven - uden der rigtig er sket noget. Altså tænkte jeg, der skulle prøves noget nyt, og såede mange af de små frø i en flamingokasse, lagde et låg af pap over, og lod kassen stå under bænken på altanen hele vinteren og ind i foråret.

Da jeg første gang lettede på låget, var der ikke noget at se. Senere begyndte de små frø at spire, og da var det på tide at fjerne låget og lade kassen stå uden låg - stadig under bænken. Endnu senere kom solen så langt frem, at kassen flyttede mere permanent op på bænken.

Og så gik det stærkt. Pludselig var kassen dækket af et lag af bitte små akelejebabyer. Så tæt at de ikke kunne blive meget større. De burde selvfølgelig have været tyndet ud, men jeg synes det er så synd at smide de stakkels små miniplanter ud, at jeg ikke kan få mig selv til det.





I dag blev de plantet ud. Jeg cyklede med kassen ned til haven, og plantede rigtig mange af de små planter langs hegnet, der giver læ mod indsyn til havens lille hjørne med terrasse.  Rigtig mange.

Til sidst var der ikke plads til flere. Jeg forsøgte at søge de største ud, på tværs af de farverækker jeg plantede i flamingokassen. Der var mange tilbage, da der ikke var plads til flere langs hegnet.

Altså skete udtyndingen på en lidt anden måde end den måske burde være sket - resten røg i komposten.

Men ved I hvad - ja I havekyndige ved det sikkert godt - akelejer er åbenbart et par år om at komme op, når man strør om sig med akelejefrø. Langs kanten af haven, gror de nu - endda et par stykker med blomster, og mange uden.


Se bare her:









6 kommentarer:

  1. Svar
    1. Violykke, jeg kunne fylde hele haven :)

      Slet
  2. Jeg elsker også akelejer, og jeg har oplevet det samme. De sidste par år har jeg med løs hånd kastet frøene ved sommerhuset, og i år kommer der pludselig nye planter???

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det skal man bare vide. I stedet for at blev ked, når de ikke kommer med det samme :)

      Slet
  3. Det er fordi akeleje frø skal have frost inden de spirer. Så ja de er et par år om at komme op, men når de kommer, er de fantastiske :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, ja de er fantastiske - og jeg venter gerne et par år. Og bliver klogere imens :)

      Slet