Efter filmen i går, blev det endelig tid til at hente kanderne, Emilie og jeg malede hos Creative Space i vinterferien.
De har stået klar længe, faktisk kunne de hentes allerede inden for en uge, jeg har bare ikke overskuet at komme til Frederiksberg efter procelæn. Men nu var jeg der, de blev hentet og hjembragt forsvarligt pakket ind i bobleplast og medbragt pose.
Jeg synes der er en smule magi over den proces der sker, når den matte, ducede glasur er lagt på keramik og det hele kommer en tur i ovnen. Ud kommer helt nye farver og en glansfuld og hård overflade, der slet ikke var som før.
Jeg var spændt på at se kanderne. Jeg vidste jo godt hvilke farver vi havde valgt, og jeg vidste også at de ikke lå langt fra det endelige resultat. Det var ikke som den mærkelige blå, der bliver dyb lilla eller den gammelrosa der ender som vissengrøn, vi har stående i lerværkstedet på skolen.
Det er muligt vi kunne have valgt farver, der skiftede så meget, men det blev det ikke denne gang.
Sikkert fordi det var lørdag, var der fyldt i butikken, og stemningen var en smule hektisk. Slet ikke så hyggelig, som da vi var der i vinterferien. De folk der sad ned, så nu ud som om de hyggede sig, og jeg forestiller mig at det er en anden oplevelse at være der og være i gang, end at komme ind ad døren, hente brændt keramik og gå ingen, selv når der er mange mennesker.
Jeg synes Emilies store kande endte rigtig fint. Hun løb sur i det store arbejde, og var i virkeligheden ikke tilfreds, da vi afleverede, pakkede sammen og gik dengang for flere uger siden. Hun er stadig ikke tilfreds, men hun er oplevelsen og erfaringen rigere. Hun vil stadig gerne derind igen. Og vi er enige om at de næste gange skal hun lave noget mindre.
Indtil den dag, hun ved hvad hun kan, hvad keramikken og glasuren kan, og hun kan overskue et større projekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar