Weekend

Pludselig er ugen forsvundet, og det er fredag. Weekenden er velkommen og lige om lidt er det påske. Det er næsten alt for mange fridage i træk. Kun næsten. For de skal som nok blive brugt.

Fredag startede tidligt med redigering af nyhedsbrev. Det tager tid sådan noget, og jeg synes nærmest lige jeg havde sat mig, da det blev tid til at pakke sammen og lege med nogen børn. Fredag var ramt af sygdom, og efter en lille smule åndenød, viste det sig at alting alligevel hang sammen, og roen sænkede sig.

Fredag er ikke den dårligste dag at være sygdomsramt. Fredag er weekend og færre børn. Mange skal ud af huset og tager tidligt af sted. Det giver plads til fordybelse, også når der er mangel på voksne. Samtidig må vi igen og igen sande, at når bare vi er ærlige og fortæller at i dag er der ikke plads til de store armbevægelse, så kan langt de fleste børn sagtens vente til en dag med mere råderum.

Det betyder ikke at normeringen bør skæres. Men det betyder at vi har skabt et sted med tryghed, der kan bære en enkelt dag eller to med mindre overskud – når blot alle, både børn og voksne, ved at hverdagen med fuld bemanding vender tilbage.

Jeg kørte hjem i solskin. Jeg ser frem til en weekend i godt selskab. Hvad mere kan man ønske sig?