Fra bunden af en kurv

Jeg forestiller mig at langt de fleste strikkere – for ikke at sige kreative mennesker af enhver art – kender til ufærdige projekter. Sådan nogen som gemmer sig i hjørner, under madrassen, nederst i kurve, skuffer eller dybest i et skab.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke kan sige mig fri.

Jeg synes dog, at jeg har fået ryddet noget ud i antallet at projekter. Også dem, der har ligget meget længe. Omend jeg også gerne indrømmer at være indehaver af mere end to projekter, som jeg ikke er i tvivl om ser dagens lys en dag – den dag kan bare godt være meget langt ude i fremtiden.

I går fandt jeg starten til en cardigan frem. Jeg startede på den for længe (længe) siden, og strikkede glad derudaf. Planen var at hækle og klippe op langs forkanten – det der kaldes steeking – og som jeg for længst har afprøvet i et andet projekt.

Netop den her cardigan blev jeg inspireret til af en model i et dameblad for længe (længe) siden. Modellen havde et bladmønster spredt over hele modellen, og umiddelbart faldt jeg for det. Hurtigt blev jeg enig med mig selv om at damebladets bladmønster var alt for enkelt, og inden jeg så mig selv om, havde jeg tegnet og fortalt et noget mere udviddet bladmønster, tilsat raglan, strik oppefra og ned, taljering og andre detaljer.

Jeg ved jeg skrev noter. Jeg ved også at bladmønstret nåede at blive lige præcis så kompliceret, at jeg kun kunne håndtere at strikke hjemme, alene i sofaen. Måske var det derfor den endte i bunden af kurven. Fremme igen, kan jeg konstatere at jeg dengang – for længe (længe) siden – nåede ganske langt.

Den skal være løgn, tænkte jeg i aftes, da jeg fandt den frem. Nu skal den være færdig. Noterne kunne jeg ikke finde, men det fine diagram jeg dengang for længe (længe) siden tegnede med hjælp fra computeren lå heldigvis sammen med det allerede strikkede. En hurtig prøvning gav anledning til en smule måltagning og planlægning af udtagninger efter indtagninger, og inden der var gået længe, havde jeg strikket de første otte omgange.

Længere nåede jeg ikke. Pludselig var det sent, og jeg ville hellere i seng.

Sikkert godt det samme, for her til morgen kunne jeg konstatere at trods et virkelig fint diagram, har jeg for længe (længe) siden lavet om i mønstert – uden at notere på diagrammet… Altså skal de otte pinde strikkes om.

Pludselig er det meget fine bladmønster jeg bedrev dengang for længe (længe) siden temmelig meget mere kompliceret end først antaget. Og måske jeg lige skulle give der det med at lede efter de noter, jeg skrev dengang, endnu en chance, inden jeg kaster mig ud i at renskrive diagrammet og strikke videre.

For renskrives kan det helt sikkert. Det kræver bare at holde tungen lige i munden, kigge godt på det allerede strikkede og tælle – helst rigtigt.

For ende nederst i kurven skal den ikke.

Den skal være færdig.