torsdag den 15. august 2013

Nye tider, nye børn, nyt arbejde


Langsom og stille morgenmad


Det føles næsten som har jeg fået nyt arbejde. Det har jeg nu ikke - og så alligevel.

Efter et par år med børneårgange der fandt andre steder at være end i Caféen er medlemsantallet over night steget med omkring hundrede procent. Det reelle antal af medlemmer, der kommer hver dag er snarere steget med et sted mellem to- og trehundrede procent.

Det er mange, og det kan mærkes. Det er skønt, det er lækkert, det er en fryd at være på arbejde og hel masse andet positivt. Men det er også hårdt. Mit hovede er så fyldt op af latter, larm og indtryk, når jeg kommer hjem, at jeg går omkuld i det øjeblik jeg sætter foden på dørtrinet.

Samtidig kan det mærkes at jeg har flere timer. Efter at jeg de sidste år har argumenteret for, at jeg burde have flere timer, er det lykkedes i en periode. Jeg havde højst håbet på tre eller fire timer, men da Louise gik på barsel fik jeg lov at overtage de syv timer, og den ansatte barselsvikar fik de resterende tredive.

Med næsten femogtyve procent flere timer om ugen, har jeg nu ikke længere tidlige dage, men bliver og lukker hver dag. Heldigvis er alle syv timer ikke skemalagte hver uge, for med de få timer jeg tidligere har haft, har aftenarrangementer stort set talt som overarbejde. Det bliver der nu rådet bod på. Så håber jeg bare vi med tiden kan overbevise chefen om, at jeg bør beholde de ekstra timer. Mine kolleger kan i hvert fald godt se fordelen.

I dag møder jeg sent. Jeg har nydt formiddagen, og er ved at være klar til endnu en dag fyldt med mange og glade børn. Senere har jeg en aftale, og selvom torsdag ikke er den dag med allerflest timer, tænker jeg at jeg nok er temmelig træt, når jeg engang er hjemme igen.

Det store spørgsmål er så bare, hvor lang tid det tager at aklimatisere til nyt arbejde?

10 kommentarer:

  1. Da jeg startede igen som sygeplejerske efter at have været væk i 11 år tog det mig flere måneder før energien var tilbage, men mon ikke du finder den hurtigere, det håber jeg :-) ha en dejlig arbejdsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også Lene. Men jeg kan godt forestille mig der går et par uger :)

      Slet
  2. Hihi jeg fik lige et tegnet billede, i hovedet, af dig, liggende helt fladt på gulvet i entreen med næsen ned i gulvtæppet, mens der rundt omkring dig, er små "Z-er" der flyver rundt.
    Og din familie, stående ved siden af, sådan lidt med hænderne nede langs siderne helt opgivende..

    Tak for det, det vil jeg tænke på, mens jeg sidder i stolen ved tandlægen!!

    Lotte :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke helt forkert Lotte. Vores lejlighed er meget lille, så afstanden til sofaen fra hoveddøren er ikke mange meter. De små z'er og hænderne ned langs siderne er vist til gengæld temmelig tæt på virkeligheden :)

      Slet
  3. Hold da op, det er noget af en forøgelse i timer. Dejligt at der er blevet lyttet til dig og du har fået det som du vil have det. Du må have en god og dejlig dag, og så håber jeg du ikke er helt flad når weekenden rammer i morgen. :-)

    SvarSlet
  4. Det er hårdt at arbejde !!!
    Min erfaring siger mindst een måned..
    Og jeg ville ikke kunne magte 37 timer med børn... Man bliver brugt op :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, jeg nøjes også med 33 timer. Heldigvis er alle timer ikke lige larmende, men du har ret- det er hårdt :)

      Slet
  5. Det lyder til en hård dag og i det hele taget nogle hårde dage. Jeg forestiller mig at larmen er noget man skal vænne sig til.....også selvom det er grin og glad latter. Håber du får en hurtig og behagelig aklimation :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nola man skal bestemt vænne sig. I dag føles ikke så trættende, så der er håb :)

      Slet