mandag den 19. august 2013

Dåb på katolsk


Lørdagens barnedåb var anden gang jeg stiftede bekendtskab med en katolsk dåb. Med fare for at fornærme nogen, vil jeg alligevel sige, at jeg er ikke imponeret.


Skt Annæ Kirke - Amager


Jeg savner glæden og modtagelsen, jeg savner at barnet er i centrum, som det nye medlem af meningheden. Jeg savner det store opbud og mest af alt savner jeg sang. Hvorfor vi ikke skulle synge, hvorfor ikke en eneste strofe lød fra orgelet, er mig stadig en gåde.

Mit sammenligningsgrundlag er den danske folkekirke, og med den får jeg en meget større fornemmelse af ordene "Lad de små børn komme til mig". Det er de samme ord der siges i den katolske kirke. Den samme tekst, der læses højt. Men jeg sidder ikke tilbage med den samme følelse af at ordene betyder noget.

Den katolske ceremoni er meget fin. Præsten var menneskelig og olier, vievand, dåbslys og velsignelser uden et ord at sætte på. Alligevel gik jeg fra kirken med en tom fornemmelse.

Min første oplevelse med den katolske dåb foregik i New York for tyve år siden. Dengang skulle moderen til centrummet for lørdagens begivenhed døbes og da det fædrende ophav er katolsk blev barnet dengang optaget i den katolske menighed.

Da vi ankom til kirken blev vi gelejdet ind i noget jeg ikke kan beskrive som andet end et skur, bygget bagerst i kirken. Mens messen foregik kunne vi fra det lydisolerede og temmelig kedelige rum (rå brædder, der ikke engang havde set maling eller kirkelige artefakter) se messen gennem store vinduer og høre gennem opsatte højtalere.

Processionen af præster, messehagler og kordrenge var stor. Messen var lang og vi ventede og ventede og ventede. Da messen var slut, forlod alle kirken og tilbage stod vi - barnet, forældre, faddere og mig. En enkelt præst og en messedreng forestod dåben.


Anthony  James Storm

Anthony  James Storm


I københavn i lørdags var der ingen messe. Heller ingen messedreng. Bare præsten og hans fine dragt. Lørdagen var kun til dåb. Kun for dåbsbarnet. Det var hans dag. En fin tanke, men jeg synes den faldt til jorden.

Katolske ceremonier kræver sit af tilhørerne. Der skal svares, der skal gentages og der skal deltages. Når tilhørerne er en samling protestanter, der ikke deltager, falder det hele til jorden. Personligt vil jeg føle det blasfemisk hvis jeg stillede mig op og gentog fraserne om tro og velsignelse og hør på mig, når ikke det er min tro. Jeg var der for at overvære dåben, for at være med til at tage imod, men ikke for at deltage i den kirkelige handling.

Jeg fik en følelse af at barnet ikke var velkommen. At meningheden, der burde være der til at tage imod og byde det lille nye medlem velkommen manglede. At dåben er kørt ud på et sidespor, hvor det nærmere er besværgerligt end noget stort og smukt. 

Den samme følelse stod jeg med i kirken i New York for tyve år siden. Dengang afskrev jeg det som værende en mærkelig amerikansk skik.

Jeg ved at også steder i den danske folkekirke er der indført dåbslørdage, ofte fordi meningheden ikke gider høre på skrig og skrål. Jeg synes det er synd. Jeg synes det er ærgerligt at børnene ikke bliver budt velkommen. At børnene nærmest ikke er velkomne.

Lørdagens dåbsbarn skreg nu ikke. Han sprællede bare glad. Både mens han fik hældt en halv liter vand over hovedet og senere mens hans gæster indtog mad og drikke. Han formåede at være næsten glad hele aftenen, også selvom han tydeligvis var træt og egentlig burde have sovet.

Men hvem gider sove sin dåbsdag væk...

4 kommentarer:

  1. Spændende at høre om dine tanker omkring katolsk dåb versus folkekirkens dåb. Jeg kan godt lide, når jeg er i kirke, og der er dåb, at vi sammen beder fadervor for det lille barn, det virker stærkt på mig og giver mig netop den følelse af samhørighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg synes det er spændende at opleve andre måder at gøre tingene på. Der er sikket også en god grund til at det gøres sådan i den katolske kirke.

      Vi sagde også fadervor sammen, men når der er så få til at gøre det sammen, synes jeg personligt at samhørigheden forsvinder. Desværre. For jeg kan også opleve den samme følelse som dig.

      Slet
  2. Jeg kom tilfældigvis forbi dit indlæg ved at søge på katolsk dåb på google og vil bare dele mine tanker. Jeg har været til en del dåb i begge kirke, og det er sjovt, min opfattelse af dåb i de to kirker er nemlig helt modsat. For mig virker dåben i folkekirken mere som et ekstra led i gudstjenesten. Fokus på barnet synes jeg ikke er så stor. Når dåbsdelen er overstået forlader forældrene og barnet (og en del af deres gæster) ofte kirken. Herefter fortsætter gudstjenesten som vanlig. Kirken er halvtom igen, og det er som om, der slet ikke er fundet en dåb sted.

    I den katolske kirke starter hele messen med, at præsten sammen med forældre og barnet står ved dørens åbning. Forældrene beder om at få barnet døbt, og præsten spørger hvad barnet skal hedde. Herefter de fortsætter i procession ind i kirken. Selve dåbsceremonien ligger i ca. midtvejs som også indebærer, at der tændes et dåbslys, et lys som barnet bruger, når det engang skal konfirmeres. Allersidst i messen træder forældrene frem sammen med barnet og modtager en velsignelse. Jeg synes derfor næsten ikke, at der kunne være større fokus på begivenheden, men der er vi forskellige:)

    Lidt andre kommentarer til dit indlæg. Jeg skal ikke kunne tale for den kirke, du var til dåb i fornylig. I de større katolske kirker er der indført dåbssøndage. Mit gæt er, at det er fordi dåbsmesser altid trækker ud pga. de ekstra (og i anledningen ændrede) ritualer. Det er derfor altid muligt at blive døbt en søndag, men måske ikke netop den søndag, man har i tankerne. Måske vælger nogle derfor en lørdag. For andre er det måske bare mere praktisk at kunne holde festen en lørdag. At være messedreng (eller ministrant, som det hedder) er frivilligt, så måske var det derfor, at der ikke var en. De færreste katolske kirker har økonomi til at fastansætte en organist, da den katolske kirkeskat ligeledes er frivillig.

    Mvh. Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kirsten, jeg er ikke sikker på vi er så uenige. Jeg bryder mig heller ikke om den skik med at dåbsbarnet og resten af følget forlader den danske folkekirke efter en dåb. Jeg har oplevet det et par gange og synes det virker tamt. I langt de fleste af mine oplevelser med dåb i den danske folkekirke har barnet, forældre og følge været i kirken under hele gudstjenesten.

      Den katolske dåb du beskriver synes jeg lyder fantastisk. Det er bare ikke den oplevelse jeg har haft. I New York for mange år siden blev vi gemt af vejen og i det her tilfælde var der ingen messe, ingen fremtrædelse og ingen følelse af hellighed.

      Det manglede jeg. Mest af alt manglede jeg fremhævelsen af barnet som noget specielt og fantastisk.

      Jeg ved godt kirkeskatter i alle andre kirker end den danske folkekirke kan være lidt tilfældig, og jeg ved selvfølgelig ikke noget om den her specifikke kirke og deres økonomi. Men jeg ved at det koster at få sit barn døbt, og så synes jeg egentlig godt, der kunne gøres en lille smule mere ud af det.

      Men det er bare mine tanker.

      Slet