lørdag den 11. december 2010

En sjælden sjov aften

november 2010


Drengene i Caféen spiller World of Warcraft. Eller det vil sige – der er en lille gruppe tilbage. Engang for længe siden, var det nærmest hele drengegruppen, der sad på nakken af hinanden og snakkede om gear, mounts, quests og andet af samme slags. Den slags der slet ingen mening gav.

Altså indtil den dag jeg indså, jeg blev nødt til at vide lidt mere om den altopslugende interesse og selv satte mig foran skærmen og brugte timer i selskab med gnomer, elvere og trolde.

Lige efter sommerferien gik det op for os, at skolen havde fået mulighed for at ungerne selv kunne medbringe computeren og logge på nettet. Der var åbnet for gæstenetværket. Ret hurtigt så vi muligheden for at lave en aften med World of Warcraft på mere end de fire maskiner, vi har til rådighed.

Desværre blev der lukket igen, for skolens eget trådløse netværk og gæstenetværket spillede ikke sammen og skabte langt flere problemer end løsninger.

Så blev der lukket op igen og de håbefulde drenge hoppede lykkeligt, da vi igen kunne forsøge legen.

Det blev i aften. Lige indtil seks drenge, med hver deres medbragte bærbare spillekonsol, under ingen omstændigheder kunne logge på, var der også glade miner.

Hvad gør en klog så? Vi ringede hjem til den IT-ansvarlige lærer, der vred sig og ikke kunne forstå, men heldigvis også havde en løsning, der viste sig at være langt hyggeligere end først forventet.

Skolens IT-lokale! Der var lige plads til alle de bærbare eller vores egne medbragte stationære mellem skolens fastboltede. Og netkablerne – der også sidder rigtig godt fast – var lige præcis lange nok, til at give adgang til det hellige.

Vi kunne ikke tænde lyset – men hvad gør det! Sådan et gennemgående kedeligt IT-lokale bliver faktisk meget hyggeligere med dunkel belysning, der udelukkende stammer fra skærmene.

Og der blev kæmpet – på flere planer. Den første tanke om at spille sammen, druknede en smule – dog startede vi alle på samme server. Min søde kollega prøvede for første gang, og den lidt langsomme start kunne de hurtigere drenge ikke holde til.

Til gengæld var det superhyggeligt og der er allerede lagt billet ind til en eftergørelse – og næste gang bugger vi bare IT-lokalet på forhånd :)

2 kommentarer:

  1. Det lyder bare rigtig hyggeligt. Jeg står selv lidt på afstand (mentalt set) i forhold til de spil, min søn spiller. Måske man skulle kaste sig ind i det engang.

    SvarSlet
  2. Linea, der er ingen tvivl om at jeg har fået en meget bedre indgangsvinkel til min egen søns spillerier siden jeg satte mig ind i hvad det egentlig handler om. At jeg så også synes det var sjovt, gjorde det bestemt ikke ringere :)

    SvarSlet