S-togsture

Det er ikke hver dag en tur med S-toget kan føre så meget sjov med sig, som turen i dag.

Jeg startede på Herlev station, hvor tavlen med togest destination led af en smule skitzofreni. Det ene øjeblik mente tavlen at togets destination var Frederikssund, for lige efter at mene toget skulle mod Klampenborg. Tavlen skiftede hele tiden, ikke så snart var en destination valgt, inden flapperne rullede endnu engang.

Tavlen på den modsatte side af perronen hvilede i sig selv og fastholdt samme endestation, og det selvom tavlen på min siden hver anden gang ville mod samme ende som perronens modsatte side.

Jeg smågrinede og nåede lige et billede af de snurrende flapper, inden mit tog kørte ind, og ud igen - heldigvis mod min destination.

For de udenforstående, skal det måske siges at Frederikssund og Klampenborg er endestationerne på det der vist kan betegnes som S-togsnettes længste rejseafstand. Det gjorde kun den skitzofrene tavle endnu sjovere.





Timer senere sad jeg i toget på vej hjem igen. Godt sat til rette med strikketøjet i skødet. Sådan fordriver jeg nu bedst det meste af en halv time i et tog.

Ind stiger en mand, der mest af alt lignede en gammel hippie, med sin cykel. Cyklen blev sat i stativet inden han noget undrende lige måtte hen og se efter ved selvsyn; om det nu også kunne passe at jeg faktisk sad der og strikkede. Jo det gjorde jeg, og manden var noget benovet og kunne ikke erindre at have set nogen strikke de sidste tyve år - mindst. I hvert fald ikke offentligt.

Jeg mente nu ellers at strik var gået hen og blevet helt moderne. Men det viste manden ikke noget om, og udtrykte endnu engang sin dybeste beundring, hvorefter hans hippiebaggrund ikke helt fornægtede sig, da han fortalte at det der med strik, det huskede han mest fra halvfjerdserne, da alle stikkede, og han også selv forsøgte - dog ikke med meget held. Til gengæld kunne han huske strikkede BH'er, der bestemt ikke havde været særlig heldige.. faktisk ret grimme.

Senere vendte han tilbage, for han var kommet i tanke om at de der BH'er, slet ikke var strikkede - men hæklede. Hvilket næsten var endnu værre. Det førte ham så til spørgsmålet om der også stadig er nogen der hækler.. hvilket jeg kunne bekræfte.. Det forstod han ikke rigtigt, for det der hækling, det havde han ikke meget fidus til.

Turen fortsatte og mens manden stod af og nærmest gjorde honnør til mig gennem ruden, væltede en flok unge piger ind - de skulle til fest og stod af igen et par stationer længere fremme. Mens pigerne forsvandt med halve flasker vodka og dåser med Sommersby, sad jeg tilbage med gymnasiepigen, med meget høje hæle og bare ben.

Hun var lige flyttet sammen med sin kæreste ved samme station, hvor jeg skulle af. Mens jeg gik mod bussen vaklede hun på de meget høje hæle, over vejen, mod kæresten, der ventede derhjemme. Om det var festen hun havde været til, eller hun bare ikke helt havde taget i høje hæle, skal jeg lade usagt, men jeg kunne ikke lade være at tænke, at hendes pæne ben, forsvandt helt i synet at hæle, der kun gjorde godt, når hun stod helt stille.

Hjemme blev der glæde over de lækre muffins, der røg med i tasken, lige inden jeg skulle hjem og glædeligt, var det også, at opvasken på mystisk vis er forsvundet.