Efter en uge i det franske kommer Emilie hjem i dag.
Det har været en uge fyldt med stilhed og plads til alt det, der ikke er plads til når familien er samlet. Det har også været en uge med sygdom og knap så mange planer som forventet.
Jeg ved hun har haft en dejlig tur, og jeg glæder mig til hun rødkindet vender hjem og fortæller om eventyer i det store udland.
Der er stadig tid inden hun kommer, tid der endda giver tilbage og strækker langt en dag som i dag, og jeg tuller rundt, strikker lidt, tænker lidt, rydder lidt og overvejer aftensmaden, der godt må være lidt lækker i dagens anledning.
I mit køleskab ligger kød, der kalder på timer i en gryde. Jeg tænker tanker om kartoffelmos og tilbehør som prikken over i’et.
Jeg er ikke en ørn til det med langtidsboblende gryder. Jeg er bedst til alt det andet. Så inden jeg når frem til gryderne, skal jeg finde en vejledning, der er enkel nok, til at jeg ikke føler mig bundet til at følge alle anvisninger uden mulighed for selv at bidrage.. Det skulle vel nok være muligt.
Men inden da, tror jeg der er tid nok til at tulle lidt mere rundt, uden de store planer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar