Hyttetur

Weekenden betød hyttetur. Hyttetur betyder alt for lidt søvn. Hyttetur betyder også oplevelser af den gode slags.

Gennem de sidste år har manglende økonomiske resurcer fået os til at tage med offentlige transportmidler, når vi skal til og fra. Således også i år. En lånt vogn og en kørekortsindehavende kollega sørger for bagage og proviant, mens resten vandrede mod – i første omgang – bussen.

Sytten unger af den tidlige teenageslags og to voksne i myldretiden kan sikkert få de fleste til at forvente det værste. Min erfaring er at selv hormonforstyrede overgearede unge mennesker er fantastiske at rejse med, når bare de kender destinationen, ved hvornår de skal af og bliver behandlet som om vi ved de kan – for det kan de.

Alligevel kan jeg ikke lade være med hele tiden at tælle, og mens jeg igen og igen nåede til sytten, valgte min søde kollega at tælle de voksne, og nåede heldigvis hver gang til to.

Selvom bølgerne gik højt inden bussen, sang og noget nær dans udviklede sig, var de alle meget stille og meget medpassergervenlige både i bussen, S-toget, regionaltoget og endelig i den sidste bus, der satte os af et sted nord for Hvalsø og en kilometers gang fra hytten.

Alle var enige om fordelingen af værelserne og rene kunstværker med trusler om død og ødelæggelse blev fabrikeret og sat på dørene  - også til toiletter og baderum efter fordeling til drenge, piger og voksne.

En enkelt gruppe tøsebørn måtte se i øjnene at helt så kollegiale som de gerne ville være, var de måske alligevel ikke, da seks senge skulle fordeles mellem syv piger, der ville sove sammen og var klar til en madras på gulvet. Klar til udenomstrædning var de så ikke!

Lørdag hoppede vi over bussen og gik de tre en halv kilometer til Hvalsø og indkøbsmuligheder af den søde slags. Det tog lidt længere tid at komme hjem igen, for nogen havde betydeligt mere bagage end soveposen havde bidraget med tidligere.

Efter en sen frokost havnede tøsene i fællesrummet med de medbragte balloner, serpentinere og kassen med udsmykning, til en fælles pyntning inden de om aftenen havde bedt om fest. Desværre blev det uden musik. Jeg havde på forhånd sagt, at fest kunne de holde lige så tosset, de ville. Vi skulle nok sørge for det, de ville have, men musikken skulle de selv klare. Planlægningen havde vist egentlig også været i orden, og selvom flere havde medbragt højtalere, eller haft planer om samme, virkede systemerne ikke.

Drengene ankom tidsnok til at puste balloner, der ikke viste sig så samarbejdsvillige. De glade drenge skulle dog nok få krammet på sådan en flok små gummidimser – og det fik de. Også selvom de blev noget røde i hovederne af alt det pusteri!

Fest blev der alligevel – med limbo, stoleleg og samarbejdsøvelser på en rafte. Udendørs gemmeleg i mørket og efterfølgende gennemsyn for flåter, blev der også tid til, inden alt for sene sengetider, alt for tidlige vækninger, friskbagte morgenboller og en oprydningen, der gik langt hurtigere end forventet.

Søndag blev afsluttet med brunch, for vi har for flere år siden bemærket at pakning, oprydning, toilet- og gulvvask går meget hurtigere, når der lokkes med bacon og æg, når alle er færdige. I år gik det så hurtigt at jeg et øjeblik overvejede om vi kunne tage en time tidligere hjem…

Men vi var ude på landet og ude på landet kører busserne en søndag ikke hver time. Så hurra for terninger og kort, og det selvom et par seks måtte ryddes af bordet, da det endelig blev tid til at komme afsted.

Det var en flok trætte, men glade børn, der blev hentet af ventende forældre da vi nåede tilbage. Faktisk ikke kun trætte børn – jeg sov resten af søndagen…