William inviterede… eller gjorde opmærksom på markedet ved Tøjhusmuseet.
Jeg har endnu aldrig nået forbi i efterårsferien, selvom jeg mange gange mens ungerne var små, tænkte tanken om ridderturneringer og drabelige dyst.
At jeg så først når derind, når ungerne er så store, at de ikke længere gider, men til gengæld havde en kæreste og en kærestes lillebror, der noget nær boede på tøjhusmuseet, dengang de var i alderen hvor kanoner, skydevåben og sværd var mere end bare spændende, var slet ikke et dårligt alternativ.
At Anders så egentlig tog afsted fordi ham der mjødmanden havde en bod, og flasken William havde med til ham for lang tid siden længe har været tom, var også helt okey.
Han var i øvrigt en meget hyggelig fyr, der gavmildt delt ud af alle mulighederne inden valget faldt på en mjød med appelsin. Den skal senere fyldes med ingefær, for det kunne manden anbefale og havde også flere muligheder for smagsprøver på de forskellige typer med et ordentligt skud ingefær.
Det var slet ikke så ringe endda – også selvom jeg ikke er så vild med smagen af mjød.
Der var masser at se på, og masser at opleve, og at hjemkomsten først ville være otte timer senere end afgangen, havde jeg ikke på forhånd forestillet mig.
Hjemme gik vi omkuld. Søvn og mad senere er jeg ikke til meget andet end lidt strik i sofaen og en film, hvis ellers jeg kan finde en, der er værd at se.
Det er nemlig rigtig hyggeligt. Jeg har også været der et par gange, med et varierende udvalg af nevøer på slæb....
SvarSletChristunte, jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig før er nået derind - jeg har tænkt det mange gange :)
SvarSlet