Dage med strik

Sofagruppen indtages med strik og garn og pinde. Katten følte sig ind imellem nødsaget til katteagtigt at lange ud efter garnet, men oftest havde den andet at se til.

Lærke strikker i det skønneste flaskegrønne. Sirlige masker der en efter en vokser dag for dag. Det bliver flot.

Nina strikker Ragna, med smertende hænder uden at give op.. for som hun siger .. jeg bliver i hvert fald ved til jeg skal have briller og citerer den ene lille dreng der sad sammen med en kammerat på en trappesten og ornanerede…

Forbi kom en ældre dame med spidse træk, der noget skarpt beordrede drengene til at stoppe. Hvis ikke, ville de blive blinde… Den ene dreng tænkte sig lidt om, kiggede på den anden og sagde: Jeg bliver nu nok ved, til jeg skal have briller…

Så Nina bliver ved, for nu skal det være.. smerter eller ej. Og godt der findes smertestillende midler.

Og den bliver flot, den lilla Ragna, i det smukke snoede mønster, af det lækre Cascade og i den helt rigtige fasthed.

Selv strikker jeg hemmeligheder, der endnu ikke tåler dagens lys, men som også er præget af snoninger fra samme bog som Ninas.. Vi har den nemlig begge to, og ofte er den brugt til inspiration på både sokker, pulsvarmere og andet, der kunne trænge til lidt sjov.

Til at varme tærene har jeg lange sokker, der har været færdige et stykke tid, men aldrig blev lagret i kamerarets hukommelse. Der ligger de nu, mens de stadig varmer mine fødder.

Lækre strømper af lækkert uld og dejlige farver fra Zauberballs sortiment. Mønstret er Waterfall. Jeg tog lidt ud og strikkede langt, for lange ville jeg have dem og det lille hulmønster blev spejlvendt i strømpe nummer to, for symetri i mønstret på sokker synes jeg hører til.

Derudover er der ikke mget symetri. Farverne vælter sig rundt, uden nogen forudgående aftale, og resultatet er et par strømper der både starter og ender i hver sin ende af skalaen. Jeg synes de er fantastiske.