På vej mod nye oplevelser

Formiddagen er brugt godt.

Vi (Tøsebarnet og jeg) har handlet – gået Centret rundt og rundt igen, i anstrengelserne efter at skaffe alle de småting, der skulle bruges. Lige nu!

Vi fandt det hele, både nakkepuden til mange, lange timer i en bil, omformeren fra usb til stikkontakt – for hvordan skal en Ipod ellers lades op, når computeren ikke skal med? - engangskamerarene, en enkelt rulle kiks og et par støvler, der kan holde varme når der samtidig er plads til tykke sokker.

Hjemme igen slæbte vi vasketøjet, der heldigvis nåede at tørre efter gårsdagens hjemkomst og vask, med op. Tasken blev pakket, efter snak om hvor lidt der behøves til en uge udenlands. Specielt når der ikke er meget plads til bagage.

Nu er hun hentet.

Søsteren min kom forbi, tog både pas, køresygepiller, bagagen og et Tøsebarn bevæbnet med Euro og sovebamsen med i bilen. I aften kører de mod Frankrig og Disneyland. Hele familien. To voksne, deres tre børn og så Emilie.

Hun har glædet sig. Helt utroligt. Hele ugen og ugerne før har hun gået og snakket om at nu måtte ferien godt snart være slut, for først nu starter hendes ferie for alvor. En hel uge befolket med levendegjorte tegneseriefigurer, vilde forlystelser, badeland ved hytterne og studier, der helt sikkert også nok skal blive spændende.

Her er helt stille nu.

Alvorlige tanker var på spil, dengang invitationen faldt. Jeg har aldrig tidligere taget mine børn ud af skolen i en helt almindelig skoleuge. Fundamentalt synes jeg det er forkert.

Men hun skulle med. Måske netop fordi det er hende. Måske netop fordi Emilie har kæmpet en kamp med en skolegang der ikke har gjort noget godt for hende, før hun sidste år endelig endte det rigtige sted og for en gangs skyld oplever det rart at gå i skole.

Det betyder ikke hun oplever selve undervisningen eller indlæringen som så meget mere fantastisk. Efter i fire år at have fået banket knolden fuld af tro på at være dum, er det svært at lægge fra sig. Det er svært at tro på at der er masser at lære og mange måder at lære på. Det er svært at se sig selv i andre rammer end de allerede givne.

Derfor fik hun lov.

Også fordi det er en once in a lifetime oplevelse. En oplevelse hun formentlig ellers aldrig ville få.

Jeg glæder mig på hendes vegne.

Søsteren min og jeg snakkede i går. Om Frankrig og strejker og lukkede tankstationer. De har planlagt hjemmefra, satser på at tanke lige inden grænsen til det franske, satser på medbragt rugbrød og makrel på dåse og satser på en opringning, for lige at sikre sig.

Opringningen viste at Disneyland render ingen steder – også selvom det ligger omgivet af strejkende franskmænd.

Jeg håber de får en minderig og fantastisk tur.

Imens er her nærmest feriestemning hjemmme. For i en lille lejlighed kan det mærkes når den af de fire beboere, der har mest brug for støj og store armbevægelser ikke er hjemme.

Vi nyder og vi håber hun nyder.

God tur.