I en lille bod fyldt med krydderier, karameller og te, faldt jeg over forkølelseste og tænkte at med den smule ondt i halsen jeg har følt de sidste dage, var det måske ikke et dårligt køb.
Den svenske dame bag boden fortalte glad og gerne om alle hendes blandinger, både dem til maden og dem der kunne holde vågne eller lade falde i søvn. Hyggelig var hun og vi kunne måske lade os overtale til hendes krydderiblandinger. Det blev ved smagsprøven og et kig på hendes virtuelle salgssted.
Alle mulige gode ingredienser fra kamille over brændenælde til hyldeblomst og stjerneanis fylder nu min kop, og det er ikke et øjeblik for tidligt.
Aftenen i går gjorde kål på det lille optræk og satte i stedet ind med rindenede øjne og en snotfyldt næse, med vejrtrækningsbesvær til følge.
Nu sidder jeg så, godt pakket ind, med den nye the i koppen, selvmedlidenheden i højsædet og håber på bedring. Om then hjælper ved jeg endnu ikke, men den smager fint og føles rar, så om ikke andet satser jeg på varme sokker og varm the.
Nej, hvor jeg ikke gider være syg!
Kan sørme godt forstå du ikke gider at være snotsyg !!
SvarSletjeg har to snottede pædagogmedhjælper gående her- og der er altså en ynk at skue :-)
Losarinas mor, jeg føler mig også temmelig ynkelig. Men nu har jeg lavet dej til boller senere på dagen, og det hjalp faktisk lidt, sådan at stå lidt op og gå lidt rundt... måske jeg skulle overveje lidt mere af det :)
SvarSletKender det alt for godt! Rigtig god bedring til dig :)
SvarSletTak Gowry. Der er heldigvis nogen, der nurser en smule :)
SvarSlet