torsdag den 28. oktober 2010

Billedeløs


oktober 2010


I løbet af de år, der er gået siden jeg startede med at blogge, er billeder blevet en vigtig ingrediens.

Det er ikke altid billederne “passer” til teksten. Hen ad vejen er billeder af årets gang i naturen også gået hen og blevet en stor del af det at blogge.

Det er ikke noget jeg har tænkt over, eller bevidst valgt, men det stod mig pludselig klart da jeg i aftes stod uden forbindelse med mit kamera.

Jeg kan tage billeder, jeg kan se billederne på kamerarets skærm. Jeg kan tilslutte kamaraet til computeren og – ser det ud til – lade op. Men computeren vil under ingen omstændigheder anerkende at kunne aflæse noget som helst fra kameraret.

Alle mine ord forsvandt. Det var ikke længere tillokkende at skrive, endsige dele. Jeg havde ellers både ord og fortællinger, men lysten forsvandt.

Muligvis havde panikken over et kamera, der ikke længere ville lystre en del at gøre. Og muligvis har det faktum at jeg i går tog billeder i regnvejr haft en finger med i spillet, i forhold til manglende aflæsning.

Jeg opgav uden videre skriveriet, lagde kameraet på varmen natten over og håbede på det bedste. Det virkede bare ikke.

Senere forsøgte jeg med kortlæseren på arbejdet, men den er gået i stykker. Et hurtigt opslag på nettet, viste at en kortlæser kan fås for så små penge, at det ville være spild at ærgres uden at prøve.

Det virker heldigvis. At det så giver en lidt længere arbejdsgang, at få billeder fra den ene kasse til den anden, er nok mest et spørgsmål om indøvelse.

Jeg har billeder, og jeg har lyst til ord igen.

5 kommentarer:

  1. vos photos sont superbes.
    j'aimerais des images de la ville également, pour voyager un peu.

    denis (france)

    SvarSlet
  2. bedstes strikkdagbog/galleri29. oktober 2010 kl. 09.15

    En af de ting der holder mig tryllebundet til din side hver dag, er bla. dine smukke fotos, med alt fra din dagligdag. Tak for en super god side.

    SvarSlet
  3. Tusind tak Bedste, det er dejligt at læse :)

    SvarSlet
  4. åh hvor jeg forstår din ærgrelse og frustration, det er så surt, når man ikke kan få sine billeder frem. Godt du ikke opgav ævred og heldigt at det virkede med kortlæseren, dine billeder er nemlig skønne

    SvarSlet