Uld i sommervarmen

Starten på de sidste mange omgange af overslynglen blev taget på Bornholm. Der manglede ikke mere, end jeg regnede med at være færdig inden jeg nåede hjem igen.

Der havde jeg så gjort regning uden vært, for programmet levnede ikke mange ledige stunder til strik, og selvom mine kolleger heppede hver gang jeg fik tid til en maske eller to, manglede der stadig ti-femten omgange da jeg nåede hjem.

Siden blev den færdig og lå og ventede, for kanterne krøllede og en skylning og udretning virkede som en god ide. Men turde jeg stoppe den i vaskemaskinen???

En prøve af resterne røg i første omgang i, og i går blev den færdige og våde sag strakt og tørret lige midt i solen.

Mens Emilie drømte om kolde sodavandsis, så jeg mit snit til at stoppe slynglen i tasken, sammen med kameraret, nøgler og penge, og så gik vi efter is.

Men ingen is uden billeder. På hjemvejen fandt vi en grøn busk, der kunne agere baggrund og mens Emilie havde mere travlt med at vende linsen i egen retning, nåede hun også at skyde et par billeder af mig i varmen med uld og bøvede ansigtsudtryk eller holdninger – nogen fotograf er der endnu ikke gået tabt i hende… men som sagt er hun også hellere på anden side af skærmen.

Hvorom alting er, er jeg lidt i tvivl om det færdige resultat. Jeg synes den er lidt større end jeg havde forestillet, den slasker lidt på ryggen og længden, både på ærmer og krop, er længere end jeg troede.

Jeg er dog ikke i tvivl om at den vil blive brugt, og på kølige aftener skal den nok være et hit. I sidste ende er det vigtigste alligevel, at den er rar at have på.

Min eneste ændring i forhold til opskriften er en omgang fastmasker i halskanten. Den var blevet lidt vel stor og kunne sikkert have være klaret, hvis jeg havde lukket strammere af.