Klage og brok

Jeg bryder mig gennemgående ikke om at klage, men nogengange skal det til og lige om lidt er en af de gange.

Det handler om min cykel. Jeg hentede den i går efter at have fået nye tandhjul og kæde. Der er ikke noget galt med hverken tandhjul eller kæde, i stedet er det bremserne.

Og lige her synes jeg det er vigtigt at klage. Netop fordi bremserne er så vigtig en del af ethvert kørende befordringsmiddel og fordi jeg bad om et eftersyn – og har betalt for det. Og fordi jeg netop bad ham se om bremseklodserne trængte til at skiftes, og fordi et eftersyn i mine øjne som noget af det vigtigste må indeholde tjek af bremserne.

Jeg kunne jo egentlig godt selv stramme bremserne op, men jeg har betalt for det og bad om det og vidste i forvejen godt bremserne ikke fungerede optimalt.

Det er helt i orden de gamle klodser stadig sidder på. Manden kiggede på dem og mente der stadig er mange mil i dem, men det er ikke i orden at skulle trykke bremsen helt i bund og så stadig ikke bremse – godt det ikke er i dag jeg skal ned ad Valby Bakke.

Det er lidt ligesom den gang jeg hentede cyklen hos cykelsmeden og cyklede det meste af ti kilometer, inden det gik op for mig at forhjulet slet ikke var spændt fast. Dengang fik jeg aldrig klaget, jeg var alt for langt væk og spændte bare selv… men i dag skal det ske.. og jeg har betalt.. og har stadig regningen…