Langt ude i skoven støder man ofte på kryb af den ene og den anden art.
Flytter du en sten, er der helt sikkert fyldt med bænkebidere under og sidder du alt for upåklædt i mørket, kan du være sikker på masser af myggestik.
Mens jeg lod stenene være, synes Anders det langt mere spændende at kigge på krybet under. Der lå et gammelt træ, tørt og væltet for længe siden. Under barken, der langt de fleste steder var væk, og andre sad temmelig løst, fandt han først en hel koloni af bænkebidere… Forøvrigt samme sted, hvor jeg minuttet før havde hvilet mit hovede… Men han fandt også en sjov orm/larve, der tydeligvis forsøgte at narre omgivelserne til at tro, den havde havde i begge ender.
Den havde kun seks ben, og det så unægteligt lidt sjovt ud, når den bevægede sig rundt.
Når bare jeg ikke behøver røre, synes jeg egentlig den var spændende nok, og havde ingen problemer med at forevige den, så mandfolket senere kan prøve at finde ud af hvilken art og slags den er. Måske skal den se sådan ud, måske er det en larve, der senere bliver til noget andet.
Måske er der nogen af jer, der kender dens navn?
Andersledes og knap så kriblende var jeg ret fasineret af hullerne efter borebiller eller måske sultne larver, der med præsicion og skarptrettet som efter en passer fyldte de gamle stammer, der lå om bålet.
Tænk at så små dyr, kan lave noget så perfekt.. og tænk at de kan i det hårde materiale… det synes jeg er lidt vildt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar