Forvandlingskugle

Den zebrastribede skal have hætte. Men er der garn nok? Er formen den rigtige? Bliver den som tøsebarnet ønsker?

Midt i hætten stopper jeg op og griber i stedet ud efter fjerde del af det tæppe, der længe har ligget og ventet på jeg gad igen. Tæppet der er en forvandling af et andet tæppe, der ikke var hæftet ordentligt og består af kortere og længere stykker garn rullet op som store forvandlingskugler.

Det bliver næsten mere spændende at se den næste farve, der dukker op på kuglen af garn, der bliver mindre og mindre efterhånden som det hæklede skrider frem.

Et kort øjeblik får jeg lyst til bare at fjerne lag efter lag på garnkuglen i stedet for også at hækle. Men jeg hækler. Og snart er sidste del færdig. Men først er det slut på kuglen og en ny venter.

Snart venter endehæftninger, som forhåbentlig denne gang bliver af en noget mere robust art, og sammenlægning til det færdige tæppe.

Og siden kan sofaens andet tæppe lide samme skæbne, for der er endehæftningerne heller ikke hvad de burde være og et nyt er allerede i tankerne. Samtidig må jeg erkende, at mine unger er hårde ved endehæftninger og derfor kræver det mere end bare skjul at sørge for nul huller på det, der nu er igang.